Nyhed

Ny partner og Head of Transfer Pricing

Christian Finco, Partner, ead of Transfer Pricing
Ny partner: Christian Finco bliver Head of Transfer Pricing i Grant Thornton.

Christian Finco er ny partner i Grant Thornton per 1. juni 2023, hvor han er tiltrådt stillingen som Head of Transfer Pricing. Christian vil fremover stå i spidsen for Grant Thorntons transfer pricing-ydelser og vil desuden indgå i tæt samarbejde med Ebbe Melchior, Head of Tax, Linda-Sophia Danielsen, Head of Indirect Tax, Lærke Hesselholt, Head of International Tax, og resten af de dygtige folk i vores afdeling for skat og moms.

Ebbe Melchior ser frem til samarbejdet:

”Christian er utrolig dygtig, og jeg er rigtig glad for at kunne byde ham velkommen i dag. Jeg har kendt Christian i flere år og er helt sikker på, at hans kompetencer vil komme vores kunder og kollegaer til gode, og at han bliver et vigtigt aktiv i den igangværende udvikling af Grant Thorntons skatteafdeling og dermed også den fortsatte udvikling af hele virksomheden.”

Christian har mere end 10 års erfaring inden for transfer pricing hos blandt andet Deloitte, BDO, EY og Skattestyrelsen. Christian har siddet med på begge sider af bordet i transer pricing-revisioner med Skattestyrelsen; både som rådgiver på kundesiden – fx ifm. forsvarsstrategier – og på den anden side hos Skattestyrelsen, hvor han har haft fokus på komplekse transfer pricing-sager. Christians kompetencer og forståelse for Skattestyrelsens tænkning vil få stor værdi for Grant Thorntons kunder.

“Der opstår ofte usikkerheder i forbindelse med prisfastsættelse på interne transaktioner af eksempelvis varer og tjenesteydelser, men her er jeg garant for at skabe den nødvendige tryghed. Det kan jeg gøre, fordi jeg har mange års erfaring med transfer pricing og fordi, jeg har en dyb indsigt i Skattestyrelsens tilgange til emnet. Det er vigtigt for mig at have styr på processerne, altid være tilgængelig og tæt på mine kunder – så de kan være helt trygge, hvis Skattestyrelsen kommer forbi,” siger Christian.

Udviklingen er Grant Thorntons afdeling for skat og moms, sker på baggrund af stigende efterspørgsel på rådgivning herom samt som led i virksomhedens væksstrategi. I Grant Thornton har vi altid fokus på den personlige relation til vores kunder, så vi kan yde den bedste og mest optimale rådgivning. Det er også et værdisæt, som Christian Finco følger:

”Det er særligt vigtigt for mig, at vi følger vores kunder og deres forretning tæt hele året, så vi på den måde kan sikre optimal monitorering og dokumentation af de interne prisfastsættelser løbende – fremfor efter indkomståret er udløbet. På den måde kan vi validere transaktionerne undervejs og minimere risikoen for, at Skattestyrelserne kan være uenige i kundernes interne afregningspolitikker.”

I Grant Thornton har vi set frem til, at Christian skulle starte i dag. Om sin nye stilling siger han selv:

”Jeg har virkelig glædet mig til dagen i dag. Det er tydeligt for mig, at Grant Thornton gennem de seneste år har været på en kæmpestor rejse. En rejse, som jeg er stolt over nu at blive en del af. Jeg er overbevist om, at jeg kommer til at passe rigtig godt ind i huset her, og jeg ser frem til at blive en del af en professionel og international organisation, der er tæt på sine kunder og deres forretning, og som hjælper dem med at opnå deres mål.”

Hjerteligt velkommen, Christian! Vi er glade for at have dig med ombord.