Kommentar

Virksomheder i krydsfelt mellem grønne ambitioner og økonomiske realiteter

Irene-Hvid_120x120
Af:
insight featured image
Modstridende signaler om ESG-krav skaber usikkerhed i forhold til, hvordan virksomhederne skal agere.

Samtidig med at nye ESG-krav banker på døren, opfordrer regeringen det danske erhvervsliv til at holde igen med investeringer i grøn omstilling:

Den danske regering har trykket på pauseknappen og opfordrer det danske erhvervsliv til at holde igen med investeringer i grøn omstilling, mens EU justerer reglerne for ESG-rapportering på baggrund af Omnibuspakken.

Samtidig står virksomhederne over for et nyt lovforslag, L 193, som stiller skærpede krav til ESG-data i forbindelse med fremtidige kreditvurderinger. Erhvervsministeriet fremlagde forslaget i april – og det forventes at træde i kraft allerede pr. 1. juli 2025.

ESG som parameter for lånevilkår og kapitalkrav

Banker og realkreditinstitutter skal med lovforslag L 193 fremover indsamle ESG-data fra deres kunder. 

L 193 stiller krav om, at banker udarbejder ESG-omstillingsplaner, integrerer bæredygtighed i strategien og overvåger ESG-risici. For virksomheder kan det medføre dårligere lånevilkår og højere kapitalkrav ved manglende ESG-dokumentation.

Det betyder, at ESG-rapportering ikke længere er et “nice to have” men et forretningsvilkår for virksomheder, der vil sikre adgang til finansiering. 

Kan man både pause og øge trykket på speederen?

På trods af det nye lovforslag udtalte Erhvervsminister Morten Bødskov i Børsen den 13. maj, at regeringen – med bred opbakning i Folketinget – havde trykket på pauseknappen og opfordrede det danske erhvervsliv til at gøre det samme, mens man afventer EU’s tilpasning af CSRD-direktivet, som forventes at komme til efteråret.

Men hvordan skal virksomhederne navigere, når der fra regeringens side sendes to så forskelligartede signaler?

  • På den ene side opfordres virksomhederne til at afvente CSRD-ændringsforslaget, der bliver afgørende for hvor massivt presset fra kunderne bliver.
  • På den anden side forudsættes virksomhederne en proaktiv og indarbejdet ESG-strategi for at leve op til bankernes krav om, at virksomhederne kan dokumentere deres klimaregnskab.

Virkeligheden er, at ESG allerede er et konkurrenceparameter 

Hos Grant Thornton mærker vi fortsat stor aktivitet på ESG-området – både blandt større, mellemstore og mindre virksomheder. For virkeligheden er, at både kunder, investorer og finansielle institutioner stadigvæk – og i stigende grad – kræver ESG-dokumentation. Også fra virksomheder, som ikke længere direkte er omfattet af CSRD eller EU’s taksonomi. 

Der er en tydelig velvilje i markedet for at arbejde med bæredygtighed, og mange virksomheder har fået øjnene op for de strategiske udviklingsmuligheder, som arbejdet med ESG bidrager med. Det handler ikke bare om at rapportere og dokumentere, men også om at forretningsudvikle. 

Derfor vil vores anbefaling også være at gå uden om pauseknappen og fastholde et moderat tryk på speederen:

For virksomheder, der fortsætter arbejdet, står stærkere, når kravene igen strammes. Det handler om at være på forkant, undgå ressourcekrævende genopretning og bruge ESG som løftestang for forretningsudvikling.

 

EFRAG’s tidslinje for forenkling af ESRS-standarden

Aktivitet
Tidshorisont
Definering af forenklinger
April til midt maj 2025
Bevisindsamling
April til midt maj 2025
Udarbejdelse af udkast
Maj til juli 2025
Publicering af udkast
Cirka 31. juli 2025
Offentlig høring
August (primo september) 2025
Endelig levering
31. oktober 2025

 

Tidslinje for lovforslag L 193

Aktivitet
Tidshorisont
Fremsat
9. april 2025
Førstebehandling
30. april 2025
Frist for spørgsmål
15. maj 2025
Frist for ændringsforslag
19. maj 2025
Frist for svar
19. maj 2025
Politisk drøftelse
27. maj 2025
Betænkningsafgivelse
27. maj 2025
Andenbehandling
3. juni 2025
Tredjebehandling
11. juni 2025