Vores medarbejdere er den vigtigste ressource

Vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv, samt et godt socialt miljø på arbejdspladsen. Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på rette niveau, så du oplever at have spændende og varierende arbejdsopgaver gennem hele dit karriereforløb hos os.

Omgangstonen er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen. Det betyder glade medarbejdere, glade kunder og en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være glade for og stolte af.

 

Involvering, medindflydelse og udvikling

Vi ønsker at skabe et miljø, der giver den enkelte medarbejder mulighed for involvering og med­ind­fly­delse, og vi møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde. Det betyder, at vi har øje for den enkeltes per­son­lige og faglige udvikling og hver enkelt kundes behov.

Vi forventer til gengæld villighed og engagement til personlig og faglig udvikling.

Hos os er der muligheder for den enkelte - hvad enten du ønsker at videreuddanne dig, eller blive dygtigere på samme niveau.

Det er dig, din vilje, din motivation, dine ambitioner og dit engagement, der er med til at styrke Grant Thornton fremadrettet.

Hos os er der en stor grad af frihed under ansvar, du får en stor berøringsflade i erhvervslivet, og kommer tæt på kunderne – det vil sige en stor indsigt i mange brancher samt et stort netværk - vi forventer til gengæld villighed og engagement.

Det er vigtigt for os, at vore klienter altid oplever den højeste grad af professionalisme, kompetence og service. Det kan vi kun levere, når vore medarbejdere er glade, motiverede og oplever, at vi har øje for den enkeltes faglige og personlige udvikling. Vi lægger derfor stor vægt på individuel uddannelse og løbende sparring – det kan være interne og eksterne kurser eller længerevarende uddannelsesforløb.

Er vi mon noget for hinanden?

Som medarbejder i Grant Thornton bliver du en del af en af Danmarks ledende revisions-, regnskabs- og rådgivningsvirksomheder - et revisionspartnerselskab ledet af 580 ansatte.

Du bliver samtidig en del af Grant Thornton International, med mere end 68.000 medarbejdere i 130 lande, og netop kombinationen af det nære og det internationale, er en stor del af Grant Thornton. Vi er store nok til at have udfordrende og spændende sager for vores mange forskellige klienter, men små nok til, at vi kender hinanden og du ikke blot er en i mængden.

Vi har vores egen skatteafdeling, hvor specialister inden for skat og moms & afgifter både servicerer egne kunder, men også understøtter revisorerne i deres arbejde.

Derudover samarbejder vi med en lang række pengeinstitutter og advokater, hvilket sikrer optimal råd­givning for vores kunder.

Vi har en flad organisation, og arbejder i det daglige afdelingsorienteret med korte kommandoveje. Afdelingerne er typisk sammensat af 1-2 partnere og en række medarbejdere på forskellige uddannelsestrin. Det er målsætningen, at hver afdeling skal kunne løse alle typer af almindeligt forekomne revisions- og rådgivningsopgaver, da afdelingerne typisk har en bred kundeportefølje.

Vores grundholdning er, at vores kunder via tæt kontakt til den ansvarlige partner skal kunne få løst alle rele­vante opgaver, og større opgaver løses naturligt på tværs af organisationen.

Christina Pihl Bagge 400x400

Vil du vide mere?

Drømmer du om at arbejde i en uformel, dynamisk og proaktiv virksomhed?

Kontakt HR-chef Christina Pihl Bagge

Du skal også være velkommen til at følge os på Instagram, hvor du kan få et indtryk af livet hos Grant Thornton bag facaden.