Selvom færre virksomheder bliver direkte omfattet af CSRD, vil ESG-data fortsat være afgørende. Banker, investorer, større kunder og offentlige ordregivere efterspørger fortsat dokumenterede bæredygtighedsoplysninger.
Derfor vælger mange virksomheder fortsat at arbejde struktureret med ESG – også selv om de ikke længere er lovpligtigt omfattet af CSRD.
Og hvad så med dem, som nu falder uden for CSRD? – Fra VSME til VS (Voluntary Standard).
Den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering har hidtil været kendt som VSME (Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed Micro, Small and Medium-sized Enterprises) og var udviklet specifikt til ikke-børsnoterede SMV'er.
Med Omnibus-reformen har EU valgt at udvide målgruppen væsentligt. Den nye frivillige standard hedder derfor VS (Voluntary Standard), da den ikke længere alene retter sig mod SMV'er, men mod alle virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD.
VS er således den fælles europæiske standard for frivillig bæredygtighedsrapportering og er det naturlige udgangspunkt for virksomheder, som:
- ikke længere er omfattet af CSRD,
- skal levere ESG-data til kunder, banker eller investorer,
- ønsker en anerkendt og sammenlignelig ESG-rapportering.
Den nye VS baseres på den eksisterende VSME-standard og er kun justeret i begrænset omfang.