-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Andelen af rådgivningsvirksomheder, der ser AI som et uundværligt element i leveringen af ydelser, er på bare ét år eksploderet fra 30 til 74 procent. Det viser tal fra det engelske analyseinstitut, Source Global Research: Know what really matters
I en analyse svarer ni ud af 10 professionelle servicevirksomheder, at de forventer, AI vil ændre deres branche markant allerede inden for ét til to år. Og 70 procent regner med, at forandringerne bliver betydelige.
Kunderne stiller krav – allerede nu
”B2B-kunder har enorme forventninger til, hvad AI kommer til at betyde for deres serviceleverance. Og flere kunder frasorterer nu bevidst tilbud, hvor AI ikke indgår,” forklarer Fiona Czerniawska, der står bag analysen, som også viser en tydelig prioritering af, hvor AI forventes bibringe værdi:
Således svarer 61 pct. af de adspurgte, at AI skal gøre processer hurtigere (op fra 49 pct. i 2024), mens 53 pct. mener, AI skal sikre en forbedret kvalitet og mindske risiko for fejl.
Lavere pris spiller en rolle, men er ikke den primære driver: I analysen svarer 47 pct., at omkostningsreduktion er et vigtigt parameter.
Balancen mellem teknologi og mennesker – og risiciene undervejs
Hos Grant Thornton Danmark kan partner for IT Risk Assurance & Advisory Service, Martin Brogaard Nielsen, tydeligt genkende udviklingen – både blandt professionelle servicevirksomheder og i andre brancher:
”Mange virksomheder kaster sig ud i AI for at hente gevinster på hastighed og effektivitet. Men vi ser også, at de organisationer, der lykkes bedst, er dem, der tidligt tager stilling til balancen mellem teknologi og mennesker – og de risici, der uundgåeligt følger med,” siger han.
Martin Brogaard Nielsen peger på særligt tre områder, som virksomheder skal have fokus på:
- Kontrol og styring af AI-løsninger – så man undgår fejl og bias i de processer, der automatiseres.
- It-sikkerhed og compliance – for AI skaber nye risikoflader, hvor data kan blive misbrugt, og regler overtrådt, hvis der ikke er klare rammer.
- Og så er det vigtigt, at der tages hensyn til den nye lovgivning som i disse år løbende implementeres: AI Act – en forordning fra EU, som skal sikre, at virksomheder afvejer risici, dokumenterer og meget andet.
Vær tydelig på, hvor AI-integration giver mening – og værdi
Kigger man på, hvor i organisationens arbejdsprocesser og serviceydelser, AI kan skabe værdi, giver det mening at opdele processerne og ydelserne i to spor:
”Low-cost processes” – oplagte til automatisering
- Gentagne opgaver med klare parametre
- Hvor skala og hastighed skaber værdi
- Eksempler: due diligence, compliance-monitorering, databehandling
”High-value processes” – kræver menneskelig ekspertise
- Strategisk rådgivning
- Kompleks beslutningstagning
- Opgaver med brug for relationer og empati
”Kunderne bryder sig ikke om tanken om, at en hel service bliver erstattet af AI. De forventer, at teknologien understøtter mennesker – ikke erstatter dem,” understreger Martin Brogaard Nielsen.
Hvad betyder det for AI-integrationen i din virksomhed?
For at sikre tryghed, troværdighed og transparens – både internt blandt medarbejderne og eksternt over for kunderne – er der især fire ting, du som virksomhedsejer eller -leder bør tage stilling til:
- Skab en klar forståelse af, hvor AI skaber størst værdi i virksomhedens ydelser og processer – f.eks. i skellet mellem ”Low-cost processes” og ”High-value processes”
- Invester i både teknologi og træning, så medarbejdere bliver i stand til at udnytte værktøjerne effektivt
- Fastlæg principper for, hvordan virksomheden bruger AI til at styrke – og ikke erstatte – den menneskelige ekspertise
- Og husk it-risk og sikkerhed: uden en klar governance-model kan AI hurtigt gå fra at være et vækstværktøj til at blive en risikofaktor
Hvordan kan Grant Thornton hjælpe?
Vil du have rådgivning om, hvordan du bedst kommer i gang med AI i din virksomhed – eller en vurdering af jeres nuværende setup?
Kontakt Grant Thorntons specialister i IT Risk Assurance & Advisory Services for en uforpligtende dialog.