Portræt- og situationsbilleder - hvad er i orden ift. GDPR?
Da billeder af personer kan betragtes som persondata, modtager vi jævnligt henvendelser fra organisationer og virksomheder, som er i tvivl om, hvad de egentlig må lægge op på sociale medier og hjemmesider. Med denne artikel adresserer vi de mest almindelige problemstillinger – hvordan skelnes der mellem billedtyper, og på hvilket grundlag må I anvende billederne?
GDPR skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder
Det er naturligt, at en virksomhed eller forening tager billeder af medarbejdere eller medlemmer. Billeder er ift. GDPR dog ikke blot ”billeder”, men er opdelt i to kategorier; portrætbilleder og situationsbilleder.
Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere personer. Det kan fx være holdbilleder, eller det kan være almindelige ansigtsbilleder af personen. Udgangspunkt for at offentliggøre disse billeder vil være på baggrund af samtykke fra personen.
For behandling af billeder til intern brug vil udgangspunktet også være indhentet samtykke, men Datatilsynet har dog lempet lidt i den forstand, at store virksomheder kan oprette en intern kontaktbog, hvor der kan være et billede af medarbejderen, uden at der skal indhentes samtykke.
Situationsbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde selve situationen på billedet. Det kan være et billede af en folkemængde til et arrangement eller sportsstævne. Som udgangspunkt behøver I ikke at indhente samtykke for situationsbilleder, men der er undtagelser, se fx under afsnittet God markedsføringsskik længere nede.
Er I en forening med mange børn som medlemmer, vil beskyttelsen af disse vægte meget højt. I skal derfor altid indhente samtykke, selvom der er tale om situationsbilleder, hvis der er børn på billederne, som kan identificeres.
Virksomheder eller foreninger, som gør brug af frivillig arbejdskraft, skal også være opmærksom på, at de samme regler gælder for frivillige som for lønnede ansatte.
Om et billede skal betragtes som portræt eller situationsbillede vil altid komme an på en konkret vurdering, hvor nogle tilfælde er mere ligetil end andre.
I skal særligt være opmærksomme på, om billederne bruges i markedsføringsøjemed, da I derfor formentlig vil være omfattet af markedsføringsloven, hvilket bringer os til nedenstående.
God markedsføringsskik
Virksomheder og foreninger skal særligt være opmærksomme på markedsføringsloven, når de ønsker at anvende billeder af medarbejdere eller medlemmer af en forening. Datatilsynet har nemlig udtalt, at situationsbilleder ikke må offentliggøres på nettet, bl.a. ifm. markedsføring, hvis det vurderes til at være krænkende, udstillende eller udnyttende for personerne på billedet.
Yderligere gælder der inden for dansk lov en retsgrundsætning om retten til eget billede. Det vil sige, at en person har ret til at selv at bestemme, om man ønsker at gøre reklame for et produkt. Dette er kommet til udtryk i adskillige domme omkring god markedsføringsskik. Eksempelvis var der et tilfælde, hvor plakat af fodboldspiller blev solgt af et dagblad, hvor plakaten ikke indgik i bladets almindelige redaktionelle indhold. Dommen faldt ud til fodboldspillerens fordel.
Det vil sige, at det vil stride mod god markedsføringsskik at anvende et billede, hvor personer let kan identificeres, til markedsføring uden at indhente samtykke fra vedkommende.
Drillende samtykke
Selvom samtykke er et af de mest anvendte hjemmeler til at behandle personoplysninger, kan det også være drilsk, da samtykke til enhver tid kan trækkes tilbage. Det kan derfor være fordelagtigt at anvende et andet grundlag til at bruge oplysningerne, der hvor samtykke ikke er påkrævet. Her vil bl.a. en modelkontrakt med personen være oplagt (en situation som Datatilsynet sagde afgørelse om sidste år). Det vil sige, at I laver en kontrakt med den pågældende person om, at I må anvende billedet. Dette kan I læse om i denne afgørelse fra Datatilsynet.
Hvad skal I gøre?
- Vurdér, hvilken type af billede, som I ønsker at offentliggøre – er det et portrætbillede eller et situationsbillede? Er der børn på billedet?
- Hvis muligt, beskær eller slør billedet, så personer ikke længere er genkendelige. På denne måde vil billedet ikke længere være omfattet af databeskyttelsesloven.
- Indhent samtykke eller indgå en modelkontrakt, hvis der er tale om portrætbilleder, eller hvis I ønsker at anvende billedet til kommercielle formål
Har I brug for yderligere hjælp?
Hvis jeres virksomhed har brug for rådgivning omkring efterlevelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven, så kan vi hjælpe. Kontakt os på +45 33 110 220 eller mail@dk.gt.com.
