Nyhed

Er din virksomhed omfattet af Pillar II-reglerne?

Lærke Hesselholt 120x120
Af:
Eu flag featured
De første lande, deriblandt Danmark, er gået i gang med at implementere reglerne for Pillar II ud fra det EU-direktiv, der blev vedtaget i december 2022. Reglerne er komplicerede og det er endnu uklart, hvordan de vil fungere i praksis. Som virksomhed er det derfor vigtigt allerede nu at sætte sig ind i, hvorvidt man er omfattet af reglerne, så man kan forberede sig bedst muligt på de krav, der stilles.

Digitalisering og globalisering har haft en stor indvirkning på verdensøkonomien, og den måde mennesker lever deres liv over hele verden. På trods af løbende tiltag fra OECD i form af ændringer og forbedringer af skatteregler verden over, har et af de vigtigste mål længe været at løse de skatteudfordringer, der er opstået som følge af digitaliseringen af verdensøkonomien.

OECD har den seneste årrække arbejdet på nogle regler, der kan sikre, at allokering af profit mellem koncernselskaber foregår på markedsvilkår i den rette jurisdiktion (Pillar I) og sikre en retfærdig global minimumsbeskatning (Pillar II) af selskabers skattepligtige indkomst.

 

Hvad er Pillar II?

I efteråret 2021 resulterede de seneste års arbejde i, at mere end 130 lande i OECD-regi tilsluttede sig en aftale om beskatning af den digitale økonomi, herunder reglerne om Pillar II. 

Hvor reglerne i Pillar I fokuserer på, at koncernenheder beskattes og betaler relevant skat i den rette jurisdiktion, har reglerne i Pillar II fokus på at opnå en global effektiv minimumsbeskatning på 15%. 

I december 2022 vedtog EU direktivet ”Direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen”, der indeholder de konkrete regler, som EU-medlemslandene skal indføre for at leve op til Pillar II. Hensigten med direktivet er, at landene implementerer OECD’s modelregler for Pillar II så ensartet som muligt, så landene nemmere kan anerkende hinandens regler. Med andre ord: At reglerne lever op til kriteriet om at kunne sikre en global minimumsbeskatning. 

 

Ny dansk lov skal implementere EU-direktiv relateret til Pillar II

EU-direktivet er udformet sådan, at skattegrundlaget som udgangspunkt følger de regnskabsmæssige opgørelser og justeringer hertil. Det er ikke tilfældet for den nationale gældende skattelovgivning, som er baseret på, at indtægter og udgifter behandles på baggrund af deres objektive karakteristika, uden hensyn til hvordan de behandles regnskabsmæssigt.

Af den grund blev det fra dansk side besluttet, at den mest hensigtsmæssige måde at implementere direktivet på er ved at indføre en ny hovedlov, som skal fungere uafhængigt af de øvrigt gældende regler for beskatning af selskaber mv. 

I efteråret 2023 fremsatte skatteminister Jeppe Bruus derfor et lovforslag ”Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder” også betegnet ”Minimumsbeskatningsloven” om den danske implementering af OECD’s modelregler for Pillar II og EU-direktivets regler om en global minimumsskattesats i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget den 7. december 2023, og den nye lov træder i kraft 31. december 2023.

 

Hvem er omfattet af Minimumsbeskatningsloven? 

Minimumsbeskatningsloven, som implementerer reglerne i Pillar II i dansk lovgivning, omfatter koncernenheder, der: 

  • er en del af en multinational koncern eller en stor national koncern, og
  • som i mindst to af de seneste fire regnskabsår, der går forud for det aktuelle kontrolregnskabsår, har haft en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr. ) ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab.

På koncernniveau vil man derfor skulle identificere alle koncernens enheder og opgøre omsætningens størrelse. Derudover skal det fastlægges, hvor koncernenhederne er hjemmehørende, og om der er enheder, som opfylder kriterierne for at være en undtagen enhed.

Når de 750 mio. euro skal opgøres, skal omsætningen fra alle koncernenheder derfor medregnes, selvom enkelte enheder kan være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

 

Undtagne enheder
En række enheder er efter loven undtaget fra reglerne om minimumsbeskatning. Det gælder bl.a. offentlige enheder, internationale organisationer, nonprofit-organisationer og pensionsinstitutter. Desuden undtages enheder hvor minimum 85%/95% af enhedens værdi er ejet af en undtaget enhed.

 

Hvad vil implementeringen af reglerne i minimumsbeskatningsloven betyde?

Den globale minimumsbeskatning på 15% skal ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.  Opgørelsen foretages samlet for koncernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. 

Pillar II-reglerne introducerer tre forskellige regelsæt for opkrævningen af minimumsbeskatningen på 15%:

  1. Regel om indenlandsk ekstraskat / Qualified Domestic Minimum Top-Up-Tax (QDMTT)
  2. Regel om indkomstmedregning / Income Inclusion Rule (IIR)  
  3. Regel om underbeskattet overskud / Undertaxed Payment Rule (UTPR)

Med vedtagelsen af Minimumsbeskatningsloven har Danmark implementeret alle tre regler, som skal efterprøves i prioriteret rækkefølge som anført ovenfor.

En regel om indenlandsk ekstraskat (QDMTT) vil som udgangspunkt ikke øge beskatningen af omfattede koncernenheder. Formålet med reglen er dog at sikre, at en eventuel ekstraskat, som en eller flere enheder, der hører hjemme i Danmark, måtte blive pålagt som følge af et andet lands regler om enten indkomstmedregning (IIR) eller underbeskattet underskud (UTPR), i stedet vil tilfalde Danmark.

Det vil sige, at med en regel om indenlandsk ekstraskat vil ekstraskatten skulle betales til Danmark og ikke til det land, som ellers ville kunne opkræve ekstraskatten efter landets regel om indkomstmedregning (IIR) og underbeskattet overskud (UTPR).

En regel om indkomstmedregning (IIR) betyder, at et dansk ultimativt moderselskab, der direkte eller indirekte har en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, skal beregne og betale en ekstraskat for den pågældende lavt beskattede koncernenhed, der kan henføres til selskabet. 

Hvis det danske moderselskab ikke er er det ultimative moderselskab men et mellemliggende moderselskab eller delvist ejet moderselskab, kan der alligevel være en pligt for det danske moderselskab til at beregne og betale ekstraskat. Det gælder i tilfælde, hvor det ultimative moderselskab er en undtagen enhed eller er hjemmehørende i et land, der ikke har en regel om indkomstmedregning.

En regel om underbeskattet overskud (UTPR) er sekundær i forhold til reglen om indkomstmedregning. Reglen gælder i situationer, hvor der i en multinational koncern indgår en lavt beskattet koncernenhed (dvs. indkomst som effektivt beskattes under 15%), som ikke er genstand for beskatning efter en regel om indkomstmedregning. Hensigten med reglen er at imødegå, at lande giver hjemmehørende koncernenheder en konkurrencemæssig fordel ved at afstå fra at indføre en regel om indkomstmedregning (IIR).

 

GloBE information return (GIR)
GloBE information return (GIR) er et standardskema som er udarbejdet af OECD og designet til brug for indgivelsen af oplysningerne der er omfattet af Pillar II-reglerne. På nuværende tidspunkt er formatet dog ikke fastlagt, og Skatteforvaltningen kan også beslutte, at et andet skema vil kunne eller skulle anvendes til at indgive de påkrævede oplysninger.

 

Vigtigt at forberede sig på Pillar II allerede nu

Minimumsbeskatningsloven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes 31. december 2023 eller senere. Og selvom den første GIR ikke skal udarbejdes og indsendes foreløbigt, vil de centrale tal, oplysninger, data mv. relatere sig til 2024. Fristen for indgivelse af første GIR er 15 måneder efter endt regnskabsår og op til 18 måneder for det første år, hvor en koncern er omfattet af reglerne.

Derfor kan det være afgørende allerede på nuværende tidspunkt at se nærmere på, om og i hvilket omfang den nye lovgivning og dermed reglerne for Pillar II kan være relevante for din virksomhed.
Din virksomhed står måske ikke umiddelbart til at være omfattet af de nye regler, men står du eventuelt overfor et fremtidigt opkøb, som medfører, at du bliver en del af en multinational koncern eller en stor national koncern, er det vigtigt at have styr på de centrale tal, oplysninger, data mm. Det skyldes, at der som tidligere nævnt skal ses på koncernenheder, som i mindst to af de seneste fire regnskabsår, der går forud for det aktuelle kontrolregnskabsår, har haft en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab.

Hvis din virksomhed er omfattet af reglerne, vil det potentielt medføre store omkostninger for dig, da der vil skulle indføres nye arbejdsgange og systemer. Grant Thornton står klar til at hjælpe dig med at få overblik over de nye regler og med at omsætte dem til praksis i din virksomhed. Kontakt Lærke Hesselholt på laerke.hesselholt@dk.gt.com eller Ines Bigaard på og ines.bigaard@dk.gt.com.