-
M&A transaktioner
M&A transaktioner
-
Børsnoteringer & kapitalmarkeds-transaktioner
Børsnoteringer og andre kapitalmarkedstransaktioner
-
Private kapitaltilførsler
Private kapitaltilførsler
-
Hvad er IT-revisorerklæringer?
Der findes forskellige typer it-revisorerklæringer. Læs hvad forskellen på ISAE 3000 og ISAE 3402 er.
-
ISAE 3402 – IT-revisorerklæring
En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer it-forholdene hos en virksomhed og fungerer ofte som bevis for, at virksomheden lever op til lovkrav og god it-skik.
-
ISAE 3000 GDPR – IT-revisorerklæring
En ISAE 3000 revisorerklæring er resultatet af vores gennemgang, der beviser om jeres virksomhed overholder databeskyttelsesloven (GDPR) som databehandler.
-
ISAE 3000 Cyber – IT-revisorerklæring
ISAE 3000 Cyber er en it-revisorerklæring der er relevant, hvis man ønsker at vise hvilke sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhedsrisici.
-
Forberedelsesforløb inden ISAE erklæringsarbejdet
Vi assisterer virksomheder i forløbet frem mod ISAE erklæringsarbejdet.
-
GAP analyser
For it sikkerhed kan GAP bruges til at påvise hvor der bør lægges ressourcer ift. hvor man gerne ser sin organisation være fremadrettet.
-
IT-rådgivning
Vi rådgiver både store og små virksomheder om alt lige fra håndtering af governance, risk og compliance (GRC), til spørgsmål om GDPR, udarbejdelse af it-sikkerhedspolitikker (informationssikkerhedspolitikker), implementering af NSIS eller NIS2.
-
ISO 27001/2 og ISO 27701
Vi hjælper med udarbejdelse af certificering omkring informationssikkerhed, hvor ISO 27001 er den mest anerkendte internationale standard.
-
NIS2 – rådgivning om implementering
Virksomheder og offenlige organisationer kan være omfattet af NIS2, hvis man anses for at være en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi assisterer i arbejdet hen mod at blive NIS2-compliant.
-
NSIS – MitID/NemLog-in3
Udbydere af MitID skal have tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen, for at udbyde løsningen. Vi hjælper med formkrav og indhold til hvad der skal til for at blive godkendt.
-
It due diligence
Som it-revisorer er vi den uvildige part i it due diligence gennemgang ved virksomhedskøb, -salg eller -overtagelse. Vores detaljerede fagviden, fra det tekniske og det organisatoriske, gør, at vi ikke kun vurderer værdiansættelsen af hardwaren i virksomheden, vi vurderer mest af alt den forretningsmæssige værdi af systemerne.
-
Praktisk IT-sikkerhedsvurdering
Vi udarbejder praktisk IT-sikkerhedsvurdering til brug i virksomhedens it-funktion, men mest af alt til brug af direktion og bestyrelse.


New Bookkeeping Act – requirements for digital bookkeeping
BEMÆRK: Beskrivelsen af bogføringsprocedurer skal være klar senest 1. januar 2023 for alle virksomheder, der har et regnskabsår/indkomstår, som følger kalenderåret.
I maj i 2022 vedtog folketinget en ny bogføringslov. Hovedoverskriften i den nye lov er digitalisering – krav om digital bogføring og digital opbevaring af bilag.
Hvem er omfattet af den nye bogføringslov?
Som hovedregel er alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark omfattet af den nye lov. Dette gælder også erhvervsaktiviteter, der udøves i Danmark af udenlandske virksomheder.
Dog undtages virksomheder der ikke er pligtige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, fra en række af de foreslåede krav til digitalisering af bogføringen, hvis nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår ikke overstiger 300.000 kr.
N.B. Den nye bogføringslov ændrer ikke på, at foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål og ikke tjener penge hertil ved erhvervsdrift, ikke er bogføringspligtige og dermed heller ikke er omfattet af kravet om at anvende et digitalt bogføringssystem.
Hvornår træder loven i kraft?
Bogføringsloven trådte for de fleste bestemmelsers vedkommende i kraft den 1. juli 2022 med virkning fra denne dato. Dog vil bestemmelser vedrørende digitale bogføringssystemer først træde i kraft i henhold til nedenstående tidsplan.
Kravet om brug af et digitalt bogføringssystem træder for virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B – D i kraft (tidligst) 1. januar 2024.
Kravet om brug af et digitalt bogføringssystem træder for øvrige bogføringspligtige virksomheder (fx regnskabsklasse A) med en nettoomsætning over 300.000 kr. i kraft (tidligst) 1. januar 2026.
Lovens krav til virksomhederne
Krav om brug af digitale bogføringssystemer
Virksomheder skal benytte et digitalt bogføringssystem som opfylder en række overordnede krav. Udbydere af bogføringssystemer på det danske marked skal lade deres bogføringssystem registrere i Erhvervsstyrelsen. Anvender du et af disse systemer er det udbyderens ansvar at kravene i loven overholdes
Virksomheder, der anvender et bogføringssystem, som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen (fx specialudviklede eller udenlandske bogføringssystemer), er selv ansvarlige for at sikre, at det anvendte bogføringssystem opfylder kravene.
I forbindelse med indsendelse af virksomhedens årsrapport til Erhvervsstyrelsen skal virksomheden indberette navn og CVR-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender. Anvender virksomheden et system, der ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen (fx et eget udviklet system), skal der indberettes, hvilket system der er tale om.
Kravene til brug af digitale bogføringssystemer bliver indført løbende over en årrække og vil tidligst gælde fra den 1. januar 2024 for virksomheder i regnskabs-klasserne B-D og fra d. 1. januar 2026 for virksomheder i regnskabsklasse A.
E-fakturering
Det er hensigten, at der på sigt vil blive stillet krav om, at virksomheder skal gøre brug af e-fakturering vedrørende køb og salg. Der er indført en bestemmelse i bogføringsloven, hvorefter erhvervsministeren, i samråd med skatteministeren, på et senere tidspunkt kan fastsætte regler, der kræver brugen af e-fakturering i virksomhederne.
Det er ikke noget, der indgår som et krav på nuværende tidspunkt.
Det er dog allerede nu et krav, at de digitale bogføringssystemer, der skal anvendes efter loven, skal kunne understøtte brugen af e-fakturering.
Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale
Der vil blive stillet krav om at virksomhedens registreringer og bilag opbevares digitalt. Det er ikke alle bilag, som skal opbevares i et digitalt bogføringssystem, men kun de bilag som det til enhver tid er sædvanligt at opbevare i almindeligt udbredte digitale bogføringssystemer.
Vi afventer Erhvervsstyrelsens nærmere regler herom/præcisering heraf ved bekendtgørelse, men vi forventer at kravet om digitalopbevaring kommer til at omfatte købs- og salgsbilag.
Regnskabsmateriale omfatter udover bilag og bogføring blandt andet også dokumentation for indhold i noter og ledelsesberetning, skøn i årsrapporten, frivillige regnskaber til eksternt brug m.m. Dette yderligere materiale skal opbevares i 5. år, men der foreligger ikke et krav til digital opbevaring.
Opbevaring kan ske på en server hos en udbyder eller hos en tredjepart. Der er krav om, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af bogføring og bilag, som skal opbevares på betryggende vis.
Krav til løbende afstemninger i forbindelse med lovpligtige indberetninger
Virksomheder omfattet af kravene i den nye bogføringslov skal udarbejde afstemninger i forbindelse med lovpligtige indberetninger, hvilket omfatter:
1) moms
2) skatter
3) afgifter
4) års- eller delårsrapport
Afstemningerne skal foreligge senest på datoen for indberetningsfristen. Der er ikke krav om at afstemningerne skal opbevares digital, men de skal kunne findes frem ved forespørgsel.
Krav om at virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af bogføringsprocedurer
Virksomheder, der er omfattet af kravene om digital bogføring og opbevaring, skal udarbejde en beskrivelse af procedurer for bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon som kan anvendes til inspiration til ovenstående beskrivelse. Såfremt en virksomhed allerede har en beskrivelse af deres procedurer, kan denne fortsat anvendes evt. med enkelte tilpasninger.
Beskrivelsen skal foreligge 1. januar 2023 for virksomheder med kalenderårsregnskab. Virksomheder med andre regnskabsår skal efterleve kravet i deres førstkommende nye regnskabsår, som starter efter 1. oktober 2022.
Det betyder, at de virksomheder, der havde årsafslutning den 30. september 2022, først skal efterleve kravet for det regnskabsår eller indkomstår, der starter 1. oktober 2023.
Vi anbefaler, at man allerede nu sætter sig ind i de nye regler og overvejer, hvordan man når i mål med at leve op til de nye regler, hvis man har et bogføringssystem af ældre dato, tager implementering af et nyt system tid.