-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.

Er du klar til at anvende din teoretiske viden i en dynamisk og international virksomhed? Vi søger en engageret studentermedhjælper til vores Faglige Afdeling, hvor du vil spille en central rolle i at sikre kvalitet og overholdelse af relevante love og bestemmelser.
Om dig
Du er grundig og omhyggelig af natur og går gerne den ekstra mil for at sikre, at detaljerne er i orden og går ikke på kompromis med kvaliteten. Du er i gang med en erhvervsrettet bachelor- eller kandidatuddannelse som f.eks. en HA bachelor- eller cand.merc.-kandidatuddannelse og er ivrig efter at få praktisk erfaring, der kan supplere din teoretiske viden.
Opgaverne i Faglig Afdeling
Som studentermedhjælper i vores Faglige Afdeling vil du arbejde med en bred vifte af opgaver, der spænder fra rutineopgaver til mere komplekse udfordringer:
- Kundeoprettelser, herunder risikostyring og overholdelse af hvidvaskregler både for nye og eksisterende kundesamarbejder.
- Sikring af uafhængighed på nationalt og internationalt plan ved kundeoprettelse.
- Ad hoc faglige opgaver, der opstår i forbindelse med den daglige drift.
Du vil have løbende kommunikation med både nationale og internationale kolleger, og dine opgaver vil over tid kunne tilpasses dine faglige interesser og kvalifikationer.
Din rolle som faglig sparringspartner
Du vil hurtigt opbygge kendskab til de regler og den lovgivning, der er relevant for vores fagområde, herunder regler for revisions- og konsulenthuse. Som faglig repræsentant vil du indgå i samarbejder på tværs af organisationen og yde rådgivning baseret på gældende regelsæt.
Hvem er vi?
Faglig Afdeling består af 12 engagerede medarbejdere med forskellig alder, uddannelsesbaggrund og erfaring. Vi understøtter hele organisationen og har ansvaret for følgende områder:
- Udvikling og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer: for at sikre, at interne processer altid lever op til gældende revisionsstandarder og lovgivning
- Gennemførelse af kvalitetskontroller og review-processer: for løbende at vurdere, om revisions- og rådgivningsopgaver lever op til interne kvalitetskrav samt identificere muligheder for forbedring
- Intern rådgivning om faglige standarder og lovgivning: for at sikre korrekt anvendelse af gældende regler og standarder ved at yde sparring til kolleger og besvare komplekse faglige spørgsmål
- Rådgivning om uafhængighedskrav og etiske retningslinjer: for at sikre, at professionelle standarder efterleves og interessekonflikter undgås ved at vejlede medarbejdere om reglerne og overvåge efterlevelsen
- Risikoidentifikation og støtte til risikorelaterede processer: for at minimere forretningsmæssige risici ved at vurdere nye kunder og opgaver for potentielle risici og implementere passende kontrolforanstaltninger
- Træning og vidensdeling med kolleger: for at sikre, at kolleger er opdaterede og kan levere ydelser af høj kvalitet, ved at udvikle interne kurser og workshops inden for kvalitet, risiko, etik og uafhængighed
Derudover fungerer vi som bindeled til vores internationale fællesskab Grant Thornton International. Du vil blive en del af et team, som værdsætter grundig oplæring, og hvor der altid er mulighed for sparring for at sikre, at du kan løse dine opgaver effektivt.
Dine kvalifikationer
- Du er studerende på en erhvervsrettet bachelor- eller kandidatuddannelse.
- Du er hjælpsom, trives med kommunikation og har en naturlig evne til at samarbejde.
- Kendskab til Hvidvaskloven, Revisorloven og Årsregnskabsloven er en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du er…
- ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs på både dine egne, kollegers, vores kunders og firmaets vegne
- social og nærværende i forholdet til både kolleger og kunder
besidder en sund skepsis, er udadvendt, tillidsvækkende, samt god til at lytte og kommunikere
Vi tilbyder…
En arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Vores omgangstone er uformel og direkte. Vi tror på, at en god stemning på arbejdspladsen betyder engagerede medarbejdere, som resulterer i glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor dit engagement belønnes med ansvar og muligheden for at præge dine opgaver.
Vi tager vores studentermedhjælpere seriøst og faciliterer personlig og faglig udvikling. Jobbet kan give dig væsentlig erfaring med flere fagområder i et internationalt revisions- og konsulenthus, som kan bidrage til din karriereudvikling. På længere sigt kan en fortsat karriere og fastansættelse være en mulighed.
Arbejdstid: ca. 12-18 timer pr. uge efter aftale.
Startdato: Hurtigst muligt.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Head of Quality, Rune Gottlieb Nielsen, på telefon +45 5455 2184.
Du søger jobbet ved at klikke på ”Ansøg”-knappen. Husk at vedhæfte:
- ansøgning, CV
- eksamensbeviser / foreløbige karakterer
- eventuelle anbefalinger / referencer.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Faglig Afdeling
Grant Thornton Danmark er en del af et globalt netværk, hvor kvalitetsstyring er afgørende. Vores afdeling sikrer, at kvalitetsstyringssystemet er opdateret og effektivt, hvilket er essentielt for at opretholde vores omdømme og sikre, at vi lever op til god revisorskik.
Vi fungerer som daglig sparringspartner for revisions- og rådgivningsafdelingerne og sikrer overholdelse af complianceregler både i forhold til lovgivning og Grant Thorntons interne retningslinjer.