HR rekrutteringskonsulent

Jobtype: Fuldtid

Placering: København

Specialer: Lønadministration

Ansøg nu

HR-konsulent med fokus på rekruttering i København

Til vores kontor i København søger vi lige nu en HR-konsulent med fokus på rekruttering

Vi søger dig, som er nysgerrig og ønsker at dygtiggøre dig inden for rekruttering. Du er udadvendt og kender til rekrutteringsprocessens faser fra A-Z. Du nyder at afholde jobsamtaler, og du får energi af at møde kandidater på deres karriererejse.

For os er din baggrund og erfaring ikke afgørende – det vigtigste er, at du har en positiv tilgang til andre, og at du motiveres af at finde det helt rigtige match mellem Grant Thornton og kandidat. Samtidig har du interesse for at arbejde bredt inden for HR-området, da vores opgaver ofte har det med at gribe om sig.

 

Foruden ovennævnte ser vi gerne, at du:

  • Trives med at agere sparringspartner for ledelsen og har en god forretningsforståelse
  • Befinder dig godt i et performance-miljø, hvor du tager ejerskab over processen og formår at følge
    processen til dørs med fokus på den gode kandidatoplevelse
  • Har gode relationskompetencer, hvilket bidrager til, at du trives med at etablere kontakt til nye mennesker
  • Er serviceminded, god til kommunikation i tale og på skrift samt god til at skabe og vedligeholde relationer

 

Primære opgaver vil være:

  • Rekruttering af nye kolleger til Grant Thornton – med fokus på trainees
  • Udarbejde jobprofiler samt jobopslag, search og identificering af kandidater
  • Udsende tests og give feedback samt afholde samtaler
  • Deltage i onboarding af nye medarbejdere
  • Oprettelse af medarbejderdata i vores interne systemer
  • Deltage i aktiviteter, hvor vi møder nye talenter
  • Udover ovennævnte vil du også skulle assistere med diverse ad hoc-opgaver, daglig kontakt med medarbejderne – og meget mere.

Du bliver en del af en HR-afdeling, hvor vi i dag er 4 kolleger, som til dagligt er fordelt hhv. på vores lokation i hhv. København og Randers. På trods af, at vi ikke til dagligt sidder fysisk sammen hele teamet, så hygger vi os, vi værdsætter en god løbende sparring med hinanden, feedback og kommunikation.

 

HR Director Christina Bagge fortæller:

Vi arbejder med hele HR-paletten, 2 dage er aldrig ens – uanset at der også er gentagelser i nogle af opgaverne. Vi kan planlægge vores dage, men kan ikke altid være sikre på, at vi når listen igennem; vores dør er nemlig altid åben til en spontan forespørgsel eller snak.

Når du oplever stemningen og virksomheden, vil du mærke vores helt særlige og sociale kultur, hvor vi hjælper hinanden – også på tværs af afdelingerne. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor dit engagement belønnes med ansvar og muligheden for at præge dine opgaver.

Vi tilbyder:

  • Fokus på work-/life balance
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Fleksible arbejdstider
  • 5 feriefridage
  • Mange sociale arrangementer
  • Fokus på sundhed, herunder kost, motion og bevægelse

Desuden får du:

  • En karriere i en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • Nødvendig oplæring og relevante kurser/uddannelse og certificeringer
  • Og ikke mindst et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kolleger

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø

Startdato: Efter aftale

Spørgsmål og ansøgning
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte HR Director Christina Bagge på mail christina.bagge@dk.gt.com

På grund af sommerferie screener vi i løbet af juli indkomne ansøgninger og forventer at indkalde til 1. runde af samtaler i uge 32-33.

CV med motivation sendes elektronisk via QuickApply.

1. samtale - videopræsentation
Vi vil afholde første runde af samtaler som en videopræsentation. Det vil sige, at vi henvender os til de ansøgere, som vi ønsker at se til 1. samtale, og beder om at få tilsendt en video på højst 3 minutter. Vi giver naturligvis yderligere instruktioner hertil, når vi henvender os. OBS: En videopræsentation vil være et krav for at komme videre til 2. samtale.

2. samtale – face-to-face
De kandidater, som vi efter ”1. samtale – videopræsentation” ønsker at kalde til 2. samtale, vil blive inviteret ind til en face-to-face samtale på vores kontor i Lautrupsgade 11, 2100 KBH Ø.

Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.