Virksomhedsordningen – beskatning af sikkerhedsstillelser
Der er nu blevet afgjort, hvordan sikkerhedsstillelser med aktiver i VSO for gæld uden for VSO, hvor sikkerhedsstillelserne er fra før den 11. juni 2014, og hvor sikkerhedsstillelserne fortsat består den 1. januar 2018 skal beskattes.
Der har været forskellig opfattelse af, hvordan bestemmelsen i § 5, stk. 3 i lov nr. 992 af 16/9 2014 skal fortolkes i relation til håndtering af overførslen (tvangshævningen) af opsparingen i VSO i perioden 11/5 2014 til 31/12 2017, når sikkerhedsstillelser pr. 11/6 2014, som ikke er omfattet af bagatelgrænsen, ikke er afviklet inden den 1/1 2018.
Den forskellige opfattelse kan henføres til fortolkning af bemærkningerne til bestemmelsen i betænkningen af 8/9 2014, hvor det anføres, at overførslen (en tvangshævning) skal ske i den almindelige hæverækkefølge.
Efter den almindelige hæverækkefølge, som er reguleret i VSL § 10, gælder der et FIFO-princip, jf. VSL § 10, stk. 5.
I bemærkningerne til betænkningen har man imidlertid ikke omtalt den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har opsparet overskud fra tidligere år, og hvor der er betalt en større foreløbig virksomhedsskat end den faktisk betalte foreløbige virksomhedsskat for perioden, hvor det opsparede overskud skal endeligt beskattes.
Derfor skal der tages stilling til, om det er den stedfundne tilgang til konto for opsparet overskud i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017, som skal tvangshæves, eller om der ad indirekte vej skal beregnes en tvangshævning for at nå frem til, at det er den opsparede indkomst, der skal endeligt beskattes, jf. bestemmelsens ordlyd.
Den forskellige opfattelse har blandt andet koncentreret sig om læsning og fortolkning af eksemplerne i Den juridiske Vejledning, afsnit C.2.5.10, hvor selve taleksemplerne gør op med, at det er indkomsten i perioden, der skal endeligt beskattes, og hvor teksten til eksemplerne anvender den terminologi, som anvendes ved overførsel (hævning) på konto for opsparet overskud.
Skattestyrelsen har bekræftet, at det er den del af bruttoindkomsten, som er opsparet i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017, som skal endeligt beskattes, og at tvangshævningen skal opgøres efter en modificeret FIFO-metode, og at teksten i eksemplerne vil blive ændret i den næste udgave af Den juridiske Vejledning.
Eksempel
|
Indkomstår
|
Bruttoopsparing
(indkomsten til beskatning med foreløbig virksomhedsskat)
|
|
2013
|
200.000
|
|
2014 (1/1-10/6)
|
0
|
|
2014 (fra 11/6-31/12)
|
0
|
|
2015
|
0
|
|
2016
|
400.000
|
|
2017
|
0
|
|
Samlet opsparing
|
600.000
|
|
Sikkerhedsstillelserne er ikke afviklet d. 31. december 2017
|
|
|
Til beskatning d. 1. januar 2018
|
400.000
|
Beløbet, der kommer til beskatning, svarer til den foretagne opsparing i 2016.
Tvangshævningen er beløbsmæssig og sker efter FIFO-princippet, hvilket betyder, at det rent teknisk er det opsparede overskud (indkomsten til virksomhedsbeskatning) fra 2013 på 200.000 kr. (inkl. den foreløbige virksomhedsskat på 25 %) og 200.000 kr. af den foretagne opsparing (indkomsten til virksomhedsbeskatning fra 2016 (inkl. den foreløbige virksomhedsskat på 22 %), der kommer til beskatning.
Der kan ikke foretages opsparing i VSO fra og med 2018, medmindre sikkerhedsstillelserne afvikles.
Afvikles sikkerhedsstillelserne, vil der kunne ske opsparing fra og med datoen efter afviklingen, hvis betingelserne for opsparing i VSO i øvrigt er opfyldt.
