Nyheder

Grant Thornton udvider partnerkredsen

Jesper Skaarup Vestergaard og Jakob Fogt tiltræder som partnere i Grant Thornton med fokus på rådgivning omkring transaktioner med køb og salg af virksomheder. Jesper og Jakob vil være ansvarlige for videreudviklingen af afdelingens seneste års vækst og med fokus på at skabe en større rådgivningsvirksomhed i det danske og nordiske marked.


Grant Thornton kan med stor fornøjelse annoncere to nye ansigter i partnergruppen, da Jesper Skaarup Vestergaard og Jakob Fogt gør de øvrige 26 partnere selskab. Begge er de kendt for deres store erfaring indenfor deres respektive områder og har gennem mange år betjent en række mellemstore og store virksomheder samt kapitalfonde i rådgivningen omkring transaktioner.

Grant Thornton har oplevet en betydelig vækst i Norden og internationalt indenfor dette rådgivningsområde og ser en fremtid, hvor Grant Thornton i Danmark kan vækste yderligere. Nyheden skal ses som led i et strategisk ønske om at positionere sig endnu tydeligere på et marked i fremgang, hvor danske og internationale klienter allerede har nydt godt af Grant Thorntons rådgivning.


Jesper Skaarup Vestergaard – Partner, Corporate Finance

Jesper Skaarup Vestergaard er et velkendt ansigt i Grant Thornton, hvor han siden 2016 har stået i spidsen for Corporate Finance. Det gode arbejde fortsætter med uformindsket styrke, men altså nu med et partnerskab og ansvar for at udvikle Corporate Finance-området.

”Corporate Finance er et vækstende rådgivningsområde, som kun bliver mere fremtrædende de kommende år. Vi har i Grant Thornton allerede opbygget en solid ydelsespalette, som sikrer virksomheder og kapitalfonde den nødvendige assistance til at navigere i komplicerede købs- og salgsprocesser,” fortæller Jesper Skaarup Vestergaard og fortsætter;

”Det er dygtig rådgivning fra start til slut. Det arbejde glæder jeg mig til at videreudvikle yderligere sammen med resten af teamet, så vi kan vækste i markedet og hjælpe vores kunder gennem transaktionerne.”


Jakob Fogt – Partner, Transaction Advisory Services

Jakob har i en lang årrække fungeret som rådgiver i forbindelse med køb og salg af virksomheder, hvorigennem han har opbygget betydelig kompetence og erfaringer med at skabe værdi for kunderne gennem disse processer. Jakob tiltræder Grant Thornton som partner med ansvar for Transaction Advisory Services.

Gennem årene har Jakob assisteret mellemstore og større virksomheder, mens også kapitalfonde har nydt godt af rådgivningen i forbindelse med nationale og internationale transaktioner. 

”Grant Thornton har et godt navn i Danmark og internationalt, og jeg ser meget frem til at blive en del af organisationen, som også indbyder til samarbejde på tværs af landegrænser. Med Jesper i front har Grant Thornton markeret sig flot, og potentialet i afdelingen er tydeligvis stort. Jeg glæder mig til at tage del i det dygtige arbejde, så vi sammen kan ekspandere og udvikle rådgivningsydelserne på området – i Danmark og det øvrige Skandinavien,” slutter Jakob.