-
M&A transaktioner
M&A transaktioner
-
Børsnoteringer & kapitalmarkeds-transaktioner
Børsnoteringer og andre kapitalmarkedstransaktioner
-
Private kapitaltilførsler
Private kapitaltilførsler
-
Hvad er IT-revisorerklæringer?
Der findes forskellige typer it-revisorerklæringer. Læs hvad forskellen på ISAE 3000 og ISAE 3402 er.
-
ISAE 3402 – IT-revisorerklæring
En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer it-forholdene hos en virksomhed og fungerer ofte som bevis for, at virksomheden lever op til lovkrav og god it-skik.
-
ISAE 3000 GDPR – IT-revisorerklæring
En ISAE 3000 revisorerklæring er resultatet af vores gennemgang, der beviser om jeres virksomhed overholder databeskyttelsesloven (GDPR) som databehandler.
-
ISAE 3000 Cyber – IT-revisorerklæring
ISAE 3000 Cyber er en it-revisorerklæring der er relevant, hvis man ønsker at vise hvilke sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhedsrisici.
-
Forberedelsesforløb inden ISAE erklæringsarbejdet
Vi assisterer virksomheder i forløbet frem mod ISAE erklæringsarbejdet.
-
GAP analyser
For it sikkerhed kan GAP bruges til at påvise hvor der bør lægges ressourcer ift. hvor man gerne ser sin organisation være fremadrettet.
-
IT-rådgivning
Vi rådgiver både store og små virksomheder om alt lige fra håndtering af governance, risk og compliance (GRC), til spørgsmål om GDPR, udarbejdelse af it-sikkerhedspolitikker (informationssikkerhedspolitikker), implementering af NSIS eller NIS2.
-
ISO 27001/2 og ISO 27701
Vi hjælper med udarbejdelse af certificering omkring informationssikkerhed, hvor ISO 27001 er den mest anerkendte internationale standard.
-
NIS2 – rådgivning om implementering
Virksomheder og offenlige organisationer kan være omfattet af NIS2, hvis man anses for at være en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi assisterer i arbejdet hen mod at blive NIS2-compliant.
-
NSIS – MitID/NemLog-in3
Udbydere af MitID skal have tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen, for at udbyde løsningen. Vi hjælper med formkrav og indhold til hvad der skal til for at blive godkendt.
-
It due diligence
Som it-revisorer er vi den uvildige part i it due diligence gennemgang ved virksomhedskøb, -salg eller -overtagelse. Vores detaljerede fagviden, fra det tekniske og det organisatoriske, gør, at vi ikke kun vurderer værdiansættelsen af hardwaren i virksomheden, vi vurderer mest af alt den forretningsmæssige værdi af systemerne.
-
Praktisk IT-sikkerhedsvurdering
Vi udarbejder praktisk IT-sikkerhedsvurdering til brug i virksomhedens it-funktion, men mest af alt til brug af direktion og bestyrelse.

Landsskatteretten har i en kendelse af 5. maj 2021 givet et selskab medhold i, at udgifter afholdt til udvikling af ny software kunne anses for udviklingsomkostninger som berettiget til udbetaling efter Skattekreditordningen. Grant Thornton har ført sagen for selskabet.
Selskabet havde i indkomstårene 2014-2017 afholdt udgifter til udvikling af forskellige applikationer og en handelsplatform på internettet, der var målrettet mod diplomater. Det blev i sagen gjort gældende, at der ved projekterne var sket udvikling af ny og væsentligt forbedret software, der ikke fandtes tidligere, og som gav selskabet en klar konkurrencefordel i den pågældende branche.
Det var Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter til udvikling af softwareplatform til websalg og intern logistikhåndtering ikke opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8 X om skattekredit. Skattestyrelsen mente ikke, at Selskabet havde godtgjort, at det udviklede software ”indeholdt en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabeligt fremskridt m.v.”.
Det er efter kendelsen Landsskatterettens opfattelse, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv., skal anses for omfattet af ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten bemærker desuden, at anvendelsesområdet for og omfanget af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B om udviklingsomkostninger må vurderes i forhold til den faktiske udvikling i samfundet, hvor langt størstedelen af alle virksomheder i dag benytter sig af IT-systemer som led i driften af deres virksomhed, i modsætning til hvad der var sædvanligt ved indførelsen af ligningslovens § 8 B i 1973.
Landsskatteretten konkluderede i den konkrete situation, at udviklingen af de enkelte projekter ikke anses for at være af rutinemæssig karakter, henset til at der er tale om ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer, og at alt indhold og funktionalitet er udviklet på baggrund af selskabets specifikke krav og ønsker. Landsskatteretten bemærkede hertil, at der må skelnes mellem, om udgifterne vedrører selve udviklingen af applikationer og digitale løsninger, eller om udgifterne vedrører den løbende og efterfølgende brug af applikationerne og altså ikke selve udviklingen. Landsskatteretten fandt desuden, at Selskabets udgifter til licensrettigheder, som den udviklede software var baseret på, også kunne indgå i skattekreditgrundlaget.
På denne baggrund fik Selskabet medhold i, at de kunne anvende Skattekreditordningen.
Landsskatteretten giver selskab medhold i at udgifter til softwareudvikling er berettiget til udbetaling af skattekredit efter LL § 8X