-
M&A transaktioner
M&A transaktioner
-
Børsnoteringer & kapitalmarkeds-transaktioner
Børsnoteringer og andre kapitalmarkedstransaktioner
-
Private kapitaltilførsler
Private kapitaltilførsler
-
Hvad er IT-revisorerklæringer?
Der findes forskellige typer it-revisorerklæringer. Læs hvad forskellen på ISAE 3000 og ISAE 3402 er.
-
ISAE 3402 – IT-revisorerklæring
En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer it-forholdene hos en virksomhed og fungerer ofte som bevis for, at virksomheden lever op til lovkrav og god it-skik.
-
ISAE 3000 GDPR – IT-revisorerklæring
En ISAE 3000 revisorerklæring er resultatet af vores gennemgang, der beviser om jeres virksomhed overholder databeskyttelsesloven (GDPR) som databehandler.
-
ISAE 3000 Cyber – IT-revisorerklæring
ISAE 3000 Cyber er en it-revisorerklæring der er relevant, hvis man ønsker at vise hvilke sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhedsrisici.
-
Forberedelsesforløb inden ISAE erklæringsarbejdet
Vi assisterer virksomheder i forløbet frem mod ISAE erklæringsarbejdet.
-
GAP analyser
For it sikkerhed kan GAP bruges til at påvise hvor der bør lægges ressourcer ift. hvor man gerne ser sin organisation være fremadrettet.
-
IT-rådgivning
Vi rådgiver både store og små virksomheder om alt lige fra håndtering af governance, risk og compliance (GRC), til spørgsmål om GDPR, udarbejdelse af it-sikkerhedspolitikker (informationssikkerhedspolitikker), implementering af NSIS eller NIS2.
-
ISO 27001/2 og ISO 27701
Vi hjælper med udarbejdelse af certificering omkring informationssikkerhed, hvor ISO 27001 er den mest anerkendte internationale standard.
-
NIS2 – rådgivning om implementering
Virksomheder og offenlige organisationer kan være omfattet af NIS2, hvis man anses for at være en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi assisterer i arbejdet hen mod at blive NIS2-compliant.
-
NSIS – MitID/NemLog-in3
Udbydere af MitID skal have tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen, for at udbyde løsningen. Vi hjælper med formkrav og indhold til hvad der skal til for at blive godkendt.
-
It due diligence
Som it-revisorer er vi den uvildige part i it due diligence gennemgang ved virksomhedskøb, -salg eller -overtagelse. Vores detaljerede fagviden, fra det tekniske og det organisatoriske, gør, at vi ikke kun vurderer værdiansættelsen af hardwaren i virksomheden, vi vurderer mest af alt den forretningsmæssige værdi af systemerne.
-
Praktisk IT-sikkerhedsvurdering
Vi udarbejder praktisk IT-sikkerhedsvurdering til brug i virksomhedens it-funktion, men mest af alt til brug af direktion og bestyrelse.
Erhvervsstyrelsen har i et høringsudkast til et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven bl.a. foretaget en justering af reglerne om kapitalejerlån. Såfremt høringsudkastet udmøntes i et lovforslag, der vedtages, vil det overordnet set betyde, at et selskab lovligt - men under visse betingelser - vil kunne yde et lån til selskabets kapitalejere.
Gældende regler
De nuværende regler i selskabsloven forbyder selskaber at yde lån til blandt andet selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Lån til visse danske og udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af forbuddet., ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (eksempelvis salg af varer og tjenesteydelser på kredit) ikke er omfattet af låneforbuddet.
De eksisterende regler har som primært formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet et tab. Endvidere har lovgiver ønsket at forhindre, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer skulle kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf.
Skattereglerne vedrørende kapitalejerlån til kapitalejere med bestemmende indflydelse over selskabet blev ændret i 2012. De nye regler betød, at sådanne lån beskattes som løn eller udbytte. Beskatningen sker uafhængigt at, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt.
Høringsudkastet
De ændringer, der foreslås i høringsudkastet, er først og fremmest at sikre samme vilkår for danske selskaber som kendes fra de lande, vi normalt sammenligner os med.
Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.
Betingelserne er i hovedtræk:
- Lånet skal kunne rummes inden for de frie reserver (de midler, der kan anvendes til udbytte)
- Lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår
- Generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde lånet (eller bestyrelsen/direktionen har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen)
- Beslutningen om at yde lånet kan først træffes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport
- I selskabets årsregnskab skal et beløb svarende til det samlede udlån indregnes på en bunden reserve under egenkapitalen
Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at ændringen af de selskabsretlige regler ikke påvirker de skattemæssige regler. Der vil således fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset lånet selskabsretligt lovliggøres under visse betingelser.
Ikrafttrædelse
Efter høringsrunden forventes lovforslaget fremsat i starten af den nye Folketingssamling, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.