-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Det kan være svært at finde hoved og hale i beskatningen af de coronahjælpepakker, som mange danske virksomheder har modtaget det seneste år. En ting, som dog er særligt vigtig at være opmærksom på, er beskatningstidspunktet for den modtagne kompensation. Læs mere om dette her.
Udgangspunktet for beskatningen af hjælpepakkerne – og enhver anden udbetalt indkomst, er det tidspunkt, hvor indkomsten retserhverves ifølge det såkaldte retserhvervelsesprincip.
Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatningen som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig – person eller selskab, får et formuegode. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen altså på det tidspunkt, hvor der er et retskrav om udbetaling - uanset om personen eller selskabet faktisk får betalingen.
Beskatning ved godkendt ansøgning
Efter gældende regler skal en skattepligtig Covid-19-kompensation beskattes, når virksomheden har fået endelig ret til den, altså når betingelserne for kompensationen er opfyldt og ansøgningen om kompensation er godkendt. Der gælder således ikke noget periodiseringsprincip, dvs. at beskatningen følger ikke nødvendigvis perioden, hvor der søges kompensation for. For virksomheder kan dette betyde, at en ansøgning om kompensation i en periode i 2020 først godkendes i 2021, og dermed skal beskattes i 2021 frem for 2020.
Beskatningstidspunktet vil derfor i visse tilfælde afhænge af en konkret vurdering af de nærmere betingelser for at modtage kompensationen.
Ændret lovgivning er muligvis på vej
Efter Skatteministeriets opfattelse kan det i situationer diskuteres, hvornår virksomheder endeligt har erhvervet ret til et formuegode. De nuværende regler om beskatningstidspunktet kan derfor i nogle situationer give anledning til tvivl. Derfor er Skatteministeriet i gang med at undersøge muligheden for at ændre lovgivningen, således at det bliver mere klart, hvornår Covid-19 kompensationer skal beskattes.
Hvis virksomheden skal tilbagebetale for meget udbetalt kompensation, skal dette ændres i det indkomstår hvori udbetalingen blev beskattet. Kontakt Skattestyrelsen omkring genoptagelse af skatteansættelsen i dette tilfælde.
Har du har spørgsmål til beskatning af hjælpepakker, er du altid velkommen til at kontakte os.