NYHEDER

Grøn skattereform – forhøjelse af afskrivningsgrundlaget og niveau for straksafskrivninger

By:
insight featured image
Contents

Som led i den ”Grønne Skattereform” har Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og det Konservative Folkeparti indgået en aftale, der giver erhvervslivet bedre muligheder for at omlægge deres produktion og foretage nødvendige investeringer, så der kan ske en ”grøn” omstilling.

Forhøjelse af afskrivningsgrundlag og niveauet for straksafskrivninger allerede i 2020

Med henblik på at styrke incitamentet til at investere i nye produktionsaktiver indføres et ”investeringsvindue”, hvor afskrivningsgrundlaget midlertidigt øges med 16% for investeringer i driftsmidler foretaget fra den 23. november 2020 til udgangen af 2022.
Derudover forsøges straksafskrivningsgrundlaget for investering i mindre produktionsaktiver fra det nuværende niveau på 14.100 kr. til 30.000 kr. Det er dermed muligt at afskrive hele anskaffelsessummen på nyerhvervede aktiver, såfremt aktivet ikke har kostet mere end 30.000 kr. Forhøjelsen gælder for anskaffelse af aktiver foretaget fra den 23. november 2020.

Foruden ovennævnte tiltag indeholder aftalen en række kompensations- og støtteordninger, der alle først træder i kraft fra 2021, og som dermed ikke, som med ovennævnte, forøger muligheder for reduktion af den skattepligtige indkomst for 2020.

Grant Thornton vil løbende underrette om yderligere detaljer i aftalen om ”Grøn Skattereform”.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, så er du naturligvis velkommen til at kontakte Grant Thorntons skatteafdeling.