NYHEDER

Fra 1. januar 2023 kan alle momsregistrerede virksomheder få godtgørelse for elafgiften

Alle kan blive enige om, at energiafgifterne er en omkostning for det danske erhvervsliv.

Ud over at det koster mange administrative ressourcer at håndtere afgiftsgodtgørelsen, er der en særlig del af det danske erhvervsliv, hvor afgiften på elektricitet er en større omkostning end i andre momsregistrerede virksomheder.

Det drejer sig om de virksomheder, der er omfattet af bilaget til elafgiftsloven, populært sagt det liberale erhverv, hvilket omfatter bl.a. Advokater, Ingeniører, Revisorer m.fl. Disse virksomheder er af historiske årsager blevet nægtet ret til godtgørelse af elafgiften, uagtet at forbruget kan knyttes direkte til deres momspligtige aktiviteter.

Skatteministeren har dog langt om længe besluttet sig for at fremsætte et lovforslag, som ophæver bilaget til elafgiftsloven, og dermed ligestiller de liberale erhverv med resten af det danske erhvervsliv.

Så fra 1. januar 2023 bliver det liberale erhverv omfattet af de almindelige regler om godtgørelse af elafgiften.

Kontakt endelig Momspartner Dennis J. Larsen på mail Dennis.Larsen@dk.gt.com eller på telefonnummer 22 20 24 70, såfremt du har spørgsmål til godtgørelse af elafgiften.