Nyheder

Big Data: Dyrk dine data og bliv dygtigere i dagligdagen

Big Data-begrebet har for længst fundet sin plads i den danske ordbog, da indsamlingen og analysen af store datamængder spås at kunne skabe afgørende stor værdi i samfundet. På sygehuset, der forsøger at skabe de bedste forhold for patienter og personale. I kommunen, der forsøger at hjælpe borgerne bedst muligt. Og ikke mindst i virksomheder, der forsøger at skabe sunde og effektive arbejdsforhold for både medarbejdere og arbejdsgivere.

Ved at akkumulere og analysere store datasæt kan virksomheder blive langt klogere på deres egen forretning og de mange processer, der får hverdagen til at hænge sammen. Dataene kan bruges til at optimere arbejdsprocesser – men også til at skabe sikre systemer, så virksomhedernes muligheder for at øge sikkerhedsniveauet forbedres.

Men selvom de fleste efterhånden har hørt om Big Data – og bevidst eller ubevidst indsamler data i stor stil – så er det fortsat ganske få danske virksomheder, der rent faktisk formår at udnytte dem til deres fordel.


En guldgrube af ubenyttet viden – til fordel for arbejdsgivere og medarbejdere

En virksomhed er typisk bygget op på et fundament af systemer, der får hjulene til at løbe rundt – og den slags efterlader spor. Hver gang håndværkeren stempler ind, når kontormedarbejderen håndterer fakturaer eller når advokaten opretter en ny sag i kundekartoteket. Det skaber alt sammen data, der kan hjælpe en virksomheds ledelse til at forstå, hvordan dagligdagen hænger sammen – og hvordan den kan blive bedre.

Hvis en medarbejder gennem længere tid logger på virksomhedens systemer om aftenen, kan det eksempelvis være et faresignal om, at medarbejderen er overbebyrdet. Det er ikke kun et problem for medarbejderens velbefindende, men det kan også føre til en højere fejlfrekvens i arbejdet. Stress skal man ikke spøge med, og dataene kan give arbejdsgiveren bedre mulighed for at spotte en farlig situation og aflaste medarbejderen i tide. Til glæde for både arbejdstager og arbejdsgiver.

Dataene er mindst lige så behjælpelige, hvis man som virksomhed savner tryghed i, at sikkerheden er på plads. Det kan være, hvis man har en reel mistanke om besvigelse, men dataene bruges egentlig bedst proaktivt til at skabe et sundt sikkerhedsmiljø. Det svarer til at sende bilen til servicetjek, så man ikke risikerer at køre i grøften.


Potentialet er særligt stort hos SMV’erne

Mens nogle af landets største virksomheder han fundet guld i data, er det langt sværere for landets små og mellemstore virksomheder at allokere ressourcer til for alvor at dyrke dataene – og analysere på deres betydning og deres værdi. Og når Danmarks Statistik klassificerer op mod 99 procent af Danmarks private virksomheder som en SMV[1], er data-potentialet altså i høj grad uindfriet.

Har din virksomhed svært ved at få taget hul på indsamlingen og analysen af data? Eller savner din virksomhed et stærkere sikkerhedsmiljø? Så kontakt Anders Grønning-Kjærgaard, Head of IT Audit & Advisory, for at få en uforpligtende snak om, hvordan Grant Thornton kan hjælpe netop din virksomhed til at opnå større sikkerhed og effektivitet gennem dygtig datadyrkelse.


Et typisk dataforløb

Udviklingen i en virksomheds dataanvendelse vil typisk følge følgende forløb:

  1. Der startes med at skabe overblik over egne data, som kan omfatte kundedata, transaktionsdata, produktdata, leverandørdata osv.
  2. Herefter kan der foretages optimering ved at kombinere egne og eksterne data, eksempelvis webdata, markedsdata, offentlige data, eksterne sensordata osv.
  3. I det videre forløb overgår virksomheden til en datadreven innovation, hvor der sker en automatiseret analyse af ustrukturerede data i form af eksempelvis data fra sociale medier, tekstfiler og billeder m.v. samt eventuel opsamling af data fra såkaldte intelligente produkter.
  4. Ultimativt kan virksomheden bevæge sig over i en fase med udvikling af nye forretningsområder, hvor der sker nye anvendelser af egne og eksterne data, herunder salg af disse data til andre brugere.

Sådan kommer du i gang

Skab overblik. Lav en samlet oversigt over, hvilke data virksomheden skaber og opsamler. Har de et formål? Tilfører de værdi? Hvis ikke er det spild af ressourcer.Vil du med på databølgen, er der nogle punkter du skal overveje, inden du springer ud i data-havet.

  1. Tænk kreativt. Overvej hvordan virksomhedens data kan kombineres på nye måder og kan suppleres med data udefra. Der er masser af offentligt tilgængelige data og mange er gratis.
  2. Gør målet klart. Data får først værdi, når de bliver brugt. Der skal derfor laves målbare målsætninger. Hvad er gevinsten? Hvor stor er gevinsten? Hvordan realiseres gevinsten? Hvad er succeskriterierne?
  3. Start småt. Begynd med et afgrænset pilotprojekt. Synliggør gevinsten, gør erfaringerne i lille målestok og juster planerne, inden der foretages store investeringer.
  4. Søg kompetent rådgivning. Store mængder data kan være uoverskuelige og ressourcekrævende at håndtere. Det kræver erfaring.

[1] https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=27867