-
M&A transaktioner
M&A transaktioner
-
Børsnoteringer & kapitalmarkeds-transaktioner
Børsnoteringer og andre kapitalmarkedstransaktioner
-
Private kapitaltilførsler
Private kapitaltilførsler
-
Hvad er IT-revisorerklæringer?
Der findes forskellige typer it-revisorerklæringer. Læs hvad forskellen på ISAE 3000 og ISAE 3402 er.
-
ISAE 3402 – IT-revisorerklæring
En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer it-forholdene hos en virksomhed og fungerer ofte som bevis for, at virksomheden lever op til lovkrav og god it-skik.
-
ISAE 3000 GDPR – IT-revisorerklæring
En ISAE 3000 revisorerklæring er resultatet af vores gennemgang, der beviser om jeres virksomhed overholder databeskyttelsesloven (GDPR) som databehandler.
-
ISAE 3000 Cyber – IT-revisorerklæring
ISAE 3000 Cyber er en it-revisorerklæring der er relevant, hvis man ønsker at vise hvilke sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhedsrisici.
-
Forberedelsesforløb inden ISAE erklæringsarbejdet
Vi assisterer virksomheder i forløbet frem mod ISAE erklæringsarbejdet.
-
GAP analyser
For it sikkerhed kan GAP bruges til at påvise hvor der bør lægges ressourcer ift. hvor man gerne ser sin organisation være fremadrettet.
-
IT-rådgivning
Vi rådgiver både store og små virksomheder om alt lige fra håndtering af governance, risk og compliance (GRC), til spørgsmål om GDPR, udarbejdelse af it-sikkerhedspolitikker (informationssikkerhedspolitikker), implementering af NSIS eller NIS2.
-
ISO 27001/2 og ISO 27701
Vi hjælper med udarbejdelse af certificering omkring informationssikkerhed, hvor ISO 27001 er den mest anerkendte internationale standard.
-
NIS2 – rådgivning om implementering
Virksomheder og offenlige organisationer kan være omfattet af NIS2, hvis man anses for at være en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi assisterer i arbejdet hen mod at blive NIS2-compliant.
-
NSIS – MitID/NemLog-in3
Udbydere af MitID skal have tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen, for at udbyde løsningen. Vi hjælper med formkrav og indhold til hvad der skal til for at blive godkendt.
-
It due diligence
Som it-revisorer er vi den uvildige part i it due diligence gennemgang ved virksomhedskøb, -salg eller -overtagelse. Vores detaljerede fagviden, fra det tekniske og det organisatoriske, gør, at vi ikke kun vurderer værdiansættelsen af hardwaren i virksomheden, vi vurderer mest af alt den forretningsmæssige værdi af systemerne.
-
Praktisk IT-sikkerhedsvurdering
Vi udarbejder praktisk IT-sikkerhedsvurdering til brug i virksomhedens it-funktion, men mest af alt til brug af direktion og bestyrelse.

Julen er over os, og det er sjældent midt i juletravlheden, at man tænker over at tjekke op på sine skatteoplysninger og -indbetalinger for det forgangne år. Samtidig har 2020 været et meget anderledes år, hvor mange har skulle arbejde hjemmefra pga. COVID-19. Det kan derfor være en rigtig god idé at afsætte blot 15 minutter til at tjekke skatten, for der kan være penge at spare og skattesmæk at undgå. Nedenfor finder du en guide med 10 råd til, hvordan du får afrundet skatten for 2020 på bedste vis.
1. Indbetal restskat
Har du betalt for lidt i skat eller AM-bidrag i 2020, kan du frivilligt betale det, du skylder til Skat og dermed spare penge på renter og procenttillæg. Sidste frist for indbetaling af skat er på årets sidste bankdag, som i år falder onsdag den 30. december. Betaler du efter denne dato tilfalder en ikke-fradragsberettiget dag til dag-rente. Betalinger inden 1. juli 2021 bliver tilskrevet dag til dag-renter på 1,8 % og betalinger efter 1.juli 2020 bliver tilskrevet et fast tillæg på 3,8 %.
Hvis du ikke har betalt senest den 1. juli 2021, regner Skattestyrelsen din restskat inklusive procenttillæg op til 21.798 kr. ind i din skat for 2022. Restskat over 21.798 kr. opkræves i tre rater i august, september, oktober. Du får besked i din digitale postkasse, når det er tid til at betale den første rate.
2. Tjek din forskudsopgørelse for 2021
Hvis du alligevel er logget ind på Skats selvbetjening for at tjekke restskat, kan du samtidig kaste et blik på din forskudsopgørelse for 2021, som alle danskere modtog i november måned. Du finder forskudsopgørelsen i skattemappen, hvor du også kan foretage ændringer.
3. Indbetal til pension
Hvis du har restskat, kan du overveje at indbetale mere til din pension, inden året løber ud og optjene fradrag herved. Du kan få fradrag for op til 57.200 kr. i løbet af året, hvis du indbetaler til din rate- eller alderspension. Bemærk, at hvis du har en arbejdsgiverbetalt pension, tæller denne også med i de 57.200 kr.
Har du en livsvarig livrentepension, er der ikke noget loft for, hvor meget du kan indbetale og få fradrag for.
4. Køb og sælg aktier
Har du solgt aktier med fortjeneste i 2020, skal du tjekke, om du skal indbetale ekstra restskat heraf inden nytår. Fortjeneste på aktier beskattes med 27 % af de første 55.300 kr. og med 42 % på fortjeneste herover. Er du gift, gælder en dobbelt beløbsgrænse for beskatning, altså hhv. 27 % af de første 110.600 kr. og 42 % på alt herover.
Har du derimod aktier, som er faldet i værdi, kan det være fordelagtigt at sælge dem, hvis du har behov for at modregne aktiegevinsten. Er der tale om aktier, du meget gerne vil eje, kan du med fordel genkøbe dem på et senere tidspunkt.
5. Håndværkerfradrag og andre fradragsberettigede serviceydelser
Du kan få fradrag for en rækker håndværker- og serviceydelser på op til 18.700 kr. for 2020, hvis ydelserne er udført på din egen bolig eller dit sommerhus.
Helt præcist kan du få op til 6.200 kr. i fradrag på serviceydelser som fx børnepasning og rengøring, mens du i håndværkerfradrag kan få op til 12.500 kr. på fx udvendigt malerarbejde og isolering. Fradraget er pr. person i husstanden, som er fyldt 18 år i indeværende år. Det kræves, at arbejdet er udført i 2020, og at regningen er betalt senest den 28. februar 2021. Arbejdet skal være på faktura og betalt med enten kort, mobilepay eller netbank.
For at få fradraget skal du selv taste beløbet ind via Skats hjemmeside.
6. Fradrag ved velgørenhedsbidrag
Har du i årets løb givet bidrag eller gaver til godkendte, velgørende foreninger eller institutioner, kan du få fradrag for op til 16.600 kr. Fradraget får du automatisk, hvis du har givet modtageren dit cpr-nr. Har du ikke oplyst dit cpr-nr. ifm. bidraget, skal du tage kontakt til modtageren og få dem til at registrere dit bidrag. Modtageren skal være godkendt af Skattestyrelsen.
7. Gaver til nærmeste familie
Du kan give dine børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre afgiftsfrie gaver for op til 67.100 kr. i 2020. Svigerbørn kan få op til 23.500 kr. i gave. Beløbsgrænsen gælder pr. person, hvorfor et ægtepar fx kan give det dobbelte beløb. Grant Thornton anbefaler at overføre pengegaver via fx netbank, så det kan bevises, at beløbet er en gave. For materielle gaver bør kvitteringen gemmes for at fastslå gavens værdi.
8. Iværksættere kan få fradrag på deres etableringsopsparing
Etableringskonto
Har du brugt 2020 på at spare op til at starte egen virksomhed, kan du få fradrag via en såkaldt etableringskonto, hvis du i forvejen ikke betaler topskat. Som iværksætter gælder det om at have et stabilt økonomisk fundament, og denne opsparingsform er derfor en god måde at understøtte virksomhedsdrømmene og samtidig få en smule afdragsfri gevinst. Indskud på en etableringskonto har nemlig en fradragsværdi på ca. 27 %. Derudover kan der opnås yderligere skattefradrag for en del af de udgifter eller investeringer, som pengene anvendes til ifm. virksomhedens opstart.
Indbetalingen til etableringskontoen skal være indsat mellem den 16.maj 2020 og den 15. maj 2021 for at være fradragsberettiget. Der skal mindst indsættes 5.000 kr. om året og højest 60 % af lønnen på kontoen.
Iværksætterkonto
Har du sparet op til at starte egen virksomhed i 2020, og er du i forvejen topskat-betaler, kan du opnå fradrag via en iværksætterkonto. På samme måde som etableringsopsparingen giver iværksætterkontoen et fradragsberettiget økonomisk fundament, men her er fradragsværdien på 52 %. I modsætning til etableringskontoen kan der dog ikke opnås yderlige skattefradrag på udgifter eller investeringer.
Indbetalingen til etableringskontoen skal være indsat mellem den 16.maj 2020 og den 15. maj 2021 for at være fradragsberettiget. Der skal mindst indsættes 5.000 kr. om året og højest 60 % af lønnen på kontoen.
9. Befordringsfradrag Covid-19
Hvis du som følge af Covid-19 situationen har arbejdet hjemmefra i en eller flere periode og måske det meste af 2020, så skal du være opmærksom på, at dit eventuelle befordringsfradrag vil være reduceret helt eller delvist. Du kan alene opnå fradrag for de dage, hvor du rent faktisk har foretaget befordringen fra din sædvanlige bopæl og til arbejdspladsen.
Hvis du har haft mange hjemmearbejdsdage, og du ikke har fået ændret din forskudsopgørelse vedrørende befordringsfradrag, kan det betyde, at du får en restskat for 2020. Du kan under pkt. 1 se, hvorledes du er stillet i forhold til indbetaling af restskat.
10. Tjek økonomien, når livet ændrer sig
Du børn som tommelfingerregel lave et tjek på din økonomi, når du oplever større ændringer i dit liv. Det kan fx være, når du:
- Har fået nyt job
- Hvis du begynder eller ophører med at få SU
- Har startet eller lukket egen virksomhed
- Har fået (ny) firmabil
- Har købt fast ejendom
- Har omlagt lån og dermed fået en ny rentesats
- Har ændret din pensionsindbetaling
- Er blevet gift eller skilt
- Er gået på pension
- Har ændringer i dit befordringsmønster.
- Har rejst, bidraget til velgørenhed, solgt eller købt aktier m.m.
Har du spørgsmål, eller er du fortsat i tvivl om, hvordan du afslutter 2020-økonomien bedst muligt? Så kontakt os til en snak.