Medarbejder til kantinen

Jobtype: Fuldtid

Placering: København

Ansøg nu

Medarbejder til kantinen i København

Dit hjerte banker for at lave god mad, du nyder duften af frisk og hjemmelavet mad i køkkenet, mens du står og rører i den helt store gryde. I køkkenet føler du, at du er i dit i dit rette element, samtidig er du ikke bange for at smøge ærmerne op og tage fat dér, hvor der er brug for det.

Lige nu arbejder du i en kantine, ellers har du gjort det for ganske nylig, der er et krav, at du har flere års erfaring fra – og kender strukturen i – en kantine. Det vigtigste for at være et match til denne stilling er, at du kan tiltræde hurtigst muligt og har mod på at træde ind i et team, hvor der er brug for ekstra hænder, det vil sige, at du er parat til at gribe den helt store røreske og give den en skalle, så hele teamet kan nå i mål, men de opgaver, der følger med arbejdet i en kantine.

Bag dig kan du have en uddannelse som kok, cater, ernæringsassistent eller tilsvarende, du er moden og du har flere års erfaring med at lave mad til mange. Du skal kunne lave både kold og varm mad med sikker hånd. Det er et ufravigeligt krav, at du både taler og skriver flydende dansk. Som person beskriver du dig selv som kreativ, dedikeret, effektiv og struktureret, samtidig holder du af at være en del af et team, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar. Det er nødvendigt, at du som minimum har grundlæggende IT-kompetencer og fx kan foretage varebestilling ved PC. Endelig er du nået til et sted i livet, hvor du ved, hvem du er, og hvad du står for. Du er på udkig efter et godt job, hvor du kan være i lang tid.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så er du måske den modne og erfarne profil, vi er på udkig efter til vores kantine.


Frisk, sund, varieret og velsmagende mad i et moderne revisionshus

I midten af december 2024 flyttede vores kontor fra Østerport til Nordhavn, da vi var vokset ud af lokalerne på Østerbro. Så nu er vi netop ved at falde på plads i vores nye, store og moderne domicil på Nordhavn. Det er også i denne forbindelse er vi på udkig efter endnu en medarbejder til vores kantine.

Hver dag har ca. 300 medarbejdere deres daglige gang i Grant Thorntons kontor på Nordhavn, og i kantinen er det vores fornemste opgave at sørge for, at der er sund, varieret og velsmagende mad hver dag. Og at alle Grant Thorntons medarbejdere er fuldt forplejet i løbet af arbejdsdagen. I kantinen sikrer vi også, at der er dækket op til møder og arrangementer – samt ikke mindst at rydde op og gøre rent bagefter. Vi har et åbent køkken og en daglig dialog med hele virksomhedens medarbejdere med et smil på læben.

Din primære arbejdsfunktion vil være at sparre op imod dine to kolleger, der står skiftevis i det varme og det kolde køkken, du vil komme til at indgå i en rotation, hvor du nogle uger får ansvaret for hhv. det varme og det kolde køkken. Dine arbejdsopgaver vil komme til at indeholde blandt andet:

  • Madlavning – det varme køkken, men også det kolde
  • Bagning
  • Fokus på sund og varieret mad, fra klassiske retter til retter, der følger tidens trends og alt derimellem
  • Menuplanlægning
  • Varebestilling
  • Mindske madspild
  • Anrette mad og dække op til buffet
  • Stille varer på plads
  • Udføre egenkontrol
  • Arrangementer
  • Deltage i forefaldende arbejde dvs. opvask, mødeservicering, rengøring, skraldehåndtering og hvad der ellers hører til faget

Du bliver en del af et kantine-team på fire kollegaer, vi er modne og forskellige. Du kommer til at arbejde tæt sammen med køkkenchefen i et team, hvor I bliver 5 kollegaer i kantinen. Vi sætter pris på den uformelle tone og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, selvom dagene kan være travle.

"Humor og samarbejde gør hverdagen og opgaverne nemmere."

- din kommende kollega Britta


Vi tilbyder dig:

  • Arbejdstid i dagtimerne (enkelte aften-arrangementer kan forekomme)
  • Ingen weekendarbejde
  • En stilling på fuld tid
  • Fokus på work-/life balance
  • 5 feriefridage
  • Sundhedsforsikring
  • Mange sociale arrangementer
  • Fokus på sundhed, herunder sund mad, motion og bevægelse


Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anita Andersen på telefon 35 27 51 01.

  • Du søger jobbet ved at klikke på ”Ansøg”-knappen. Husk at vedhæfte:
  • Ansøgning og CV (gerne med vellignende foto)
  • Husk: eksamenspapirer/svendebrev (det et krav)
  • Og husk: eventuelle anbefalinger / referencer (der vil blive trukket referencer)

Vi søger læser ansøgninger og kalder ind til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at tage jobopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Arbejdstid: 36,5 timer/ugen.

Arbejdssted: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø.

Startdato: Hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!