Skat

Din guide til forskudsopgørelsen for 2027

En hurtig gennemgang af din forskudsopgørelse kan spare dig for både skattesmæk og ubehagelige overraskelser.

Din forskudsopgørelse for 2027 er tilgængelig i din skattemappe på skat.dk fra den 24. november 2026. Her kan du se Skattestyrelsens forventninger til, hvordan din økonomi ser ud i det kommende år.

Men tallene bygger på oplysninger fra tidligere år – og passer sjældent helt, hvis der er sket ændringer i din økonomi eller livssituation.

De tre vigtigste dele i din forskudsopgørelse

For at gøre det lettere at finde de oplysninger, der er relevante for dig, har vi samlet tre temaartikler, der hver sætter fokus på forskellige dele af din forskudsopgørelse.

I hver artikel gennemgår vi, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du retter dine oplysninger, så forskudsopgørelsen stemmer med virkeligheden.

Privatøkonomi og livsændringer
Nyt job, ægtefælle og pension påvirker også din forskudsopgørelse
Læs artiklen
Bolig, lån og udlejning
Undgå restskat: Husk boligen i forskudsopgørelsen
Læs artiklen
Egen virksomhed og investering
Seks tips til forskudsopgørelsen for selvstændige og investorer
Læs artiklen

Hvorfor er det vigtigt at tjekke forskudsopgørelsen?

Skattestyrelsens system gætter på din økonomi ud fra tidligere år, men tager ikke højde for, hvad du ved om 2027 – f.eks. højere løn, nyt lån, ændret indkomst i din virksomhed eller ændret samlivsstatus.

Selv små ændringer kan få stor betydning for, om du ender med restskat eller overskydende skat.

Sådan kan Grant Thornton hjælpe dig

Selvom Skattestyrelsen automatisk laver et forslag til din forskudsopgørelse, er det altid en god idé at logge ind, kontrollere tallene og tilpasse dem til din aktuelle situation. Særligt hvis du har købt bolig, skiftet job eller er blevet gift eller skilt.

Vil du være sikker på, at du udnytter alle muligheder og undgår ubehagelige overraskelser?

Vores skatteeksperter hjælper gerne med at gennemgå og optimere din forskudsopgørelse for 2027.