Lisbeth Hansen er statsautoriseret revisor med mange års erfaring fra revision og rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder. Hun har både arbejdet kunderettet og som ekstern kvalitetskontrollant for Erhvervsstyrelsen med kontrol af mindre revisionsfirmaer.
Siden 2021 har Lisbeth været en del af Grant Thornton Danmarks faglige afdeling, hvor hun arbejder med kvalitetsstyring, assurance, compliance, risiko og uafhængighed. Hun har fokus på ekstern og intern kvalitetskontrol på firmaniveau, herunder implementering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet efter ISQM 1 samt ansvar for firmaets kvalitetshåndbog. Derudover er hun en aktiv sparringspartner for kunderettede revisorer om erklærings- og regnskabsmæssige spørgsmål.
Lisbeths faglige fokusområder omfatter kvalitetsstyring, ISQM 1 og kvalitetskontrol på firmaniveau, ekstern og intern kvalitetskontrol og compliance samt faglig sparring om erklæringsopgaver og regnskabsaflæggelse, revision og øvrige assuranceopgaver for SMV’er samt risiko og uafhængighed.
Sektorerfaring
ISQM1
Kvalifikationer
- Statsautoriseret revisor
- Godkendt bæredygtighedsrevisor (FSR)
- Cand.merc.aud., CBS