Virksomheder i regnskabsklasse C stor skal fortsat følge de oprindelige krav til ledelsesberetningen, mens de afventer implementering af CSRD.
Hvad betyder “Omnibuslimboet” for ledelsesberetningen?
Vi modtager i øjeblikket en del henvendelser fra store C-virksomheder, der er i tvivl om, hvilket format ledelsesberetningen for regnskabsåret 2024 skal udarbejdes i.
Da implementeringen af bæredygtighedsrapporteringen (CSRD) som bekendt er udskudt med to år for virksomheder i regnskabsklasse C stor – det såkaldte Stop-the-Clock-forslag – har det givet anledning til spørgsmål om, hvordan disse virksomheder skal forholde sig i den mellemliggende periode frem mod aflæggelsen af årsrapporten for 2027.
Efter nøje gennemgang af lovudkast om ændring af årsregnskabsloven (implementering af direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering – CSRD) og dialog med FSR, står det klart, at virksomhederne fortsat skal følge de oprindelige krav i regnskabslovens § 99 a fra 2018 – indtil andet bliver vedtaget ved lov.
Hvad skal ledelsesberetningen indeholde?
Virksomheder, der skal indsende deres årsrapport inden udgangen af juni 2025, skal derfor ikke ændre praksis for ledelsesberetningen i år. Den skal fortsat omfatte følgende elementer:
- Bæredygtighedsstrategi
En beskrivelse af virksomhedens overordnede tilgang til bæredygtighed, herunder mål og politikker for miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.
- Miljømæssige præstationer
Oplysninger om virksomhedens indsats for at reducere sin miljømæssige påvirkning, herunder energiforbrug, affaldshåndtering, vandforbrug, emissioner osv.
- Social ansvarlighed
Oplysninger om virksomhedens engagement i sociale spørgsmål, herunder medarbejderrettigheder, mangfoldighed og inklusion, arbejdsforhold, arbejdssikkerhed, sundhed og velfærd osv.
- Økonomisk ansvarlighed
Oplysninger om virksomhedens økonomiske bidrag til samfundet, herunder skattebetaling, bidrag til lokalsamfundet, økonomisk udvikling osv.
- Risici og muligheder
En vurdering af de bæredygtighedsrelaterede risici, som virksomheden står over for og mulighederne for at skabe værdi gennem bæredygtigheds-initiativer.
- Rapporteringsstandarder
Overholdelse af eventuelle standarder eller retningslinjer for bæredygtigheds-rapportering, såsom Global Reporting Initiative (GRI), United Nations Global Compact (UNGC) eller andre relevante standarder.
Det er vigtigt, at virksomheder forstår og overholder de gældende krav og forventninger i deres specifikke branche og jurisdiktion for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for interessenter.
Hvad forventes at ændre sig for regnskabsklasse C stor?
Som nævnt ovenfor skal regnskabslovens § 99 a fra 2018 følges indtil videre. Lovudkastet, som har til formål at implementere dele af Omnibuspakken – herunder Stop-the-Clock-forslaget – i dansk lovgivning, har høringsfrist den 27. juni 2025.
Herefter fremsætter regeringen et lovforslag, som Folketinget ventes at behandle i løbet af efteråret 2025, med ikrafttrædelse den 31. december 2025. Udkastet fastlægger følgende:
- Virksomhederne skal – indtil de måtte blive omfattet af CSRD-kravene – fortsat redegøre for samfundsansvar efter den tidligere § 99 a i årsregnskabsloven og dermed fortsætte deres nuværende rapportering.
- Kravet om, at ledelsesberetningen fra og med 2025-årsrapporten skulle indeholde et afsnit om immaterielle nøgleressourcer, udskydes tilsvarende til det tidspunkt, hvor virksomhederne omfattes af CSRD-kravene.
- Der foreslås en midlertidig overgangsbestemmelse, som muliggør afregistrering af bæredygtighedsrevisor uden særskilt vedtagelse på generalforsamlingen – hvis afregistreringen foretages inden generalforsamlingen. Ellers skal den mere omstændelige standardprocedure følges.
Hvem bliver omfattet af CSRD?
Som en del af Omnibuspakken er det foreslået, at kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte samt børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber med færre end 500 ansatte potentielt bliver forpligtet til at rapportere efter CSRD.
Det kan betyde, at flere virksomheder i regnskabsklasse C stor ikke bliver omfattet af CSRD-kravene fremadrettet.
Læs også:
Omnibus: Stop-the-clock-direktivet vedtaget – hvad nu?
