Finanstilsynet indskærper igen sit fokus på bankernes håndtering af ESG-relaterede kreditrisici. Efter påbuddet til Danske Bank i september kom i går – den 23. oktober 2025 – endnu et påbud, denne gang rettet mod Jyske Bank A/S.
Inspektionerne fandt sted i perioden marts til juni 2025, og meget tyder på, at Finanstilsynet starter med de største aktører. På sigt må tilsynet forvente at kontrollere hele sektoren.
De nye tilsynsaktiviteter skal ses i lyset af L 193, som Folketinget vedtog den 11. juni 2025. Loven gennemfører dele af EU’s initiativer om bæredygtighed i den finansielle sektor og stiller krav til, at penge- og realkreditinstitutter:
De nye tilsynsaktiviteter skal ses i lyset af L 193, som Folketinget vedtog den 11. juni 2025. Loven gennemfører dele af EU’s initiativer om bæredygtighed i den finansielle sektor og stiller krav til, at penge- og realkreditinstitutter:
• udarbejder og forankrer ESG-omstillingsplaner med kvantificerbare mål
• gennemfører langsigtede ESG-stressscenarietests
• integrerer resultaterne i deres risikovurderinger og forretningsstrategi.
Finanstilsynet har samtidig fået ny hjemmel til at udstede påbud ved manglende efterlevelse. Store dele af loven trådte i kraft 1. juli 2025, mens øvrige bestemmelser implementeres gradvist frem mod 2030.
Påtalerne sender et tydeligt signal til banksektoren: styringen af ESG-relaterede kreditrisici skal op på et langt mere systematisk niveau.
Det vil få betydning for virksomhedernes adgang til finansiering. I takt med, at bankerne tilpasser deres interne processer, må virksomheder forvente øgede krav om ESG-dokumentation – herunder ESG-rapporter – som en del af deres kreditvurdering.
Flere banker – herunder Nordea – har allerede meldt ud, at manglende ESG-data, eller fravær af omstillingsplaner til forbedrede ESG-data kan få mærkbare konsekvenser for virksomhederne:
I praksis kan det betyde at lån bliver dyrere eller i værste fald, at långivning ikke kan bevilges.
Samtidig barsler flere banker med incitamentsordninger i form af bonusordninger for de virksomheder, hvis deres ESG-omstilling følger planen – og omvendt risikerer virksomheder strafgebyrer, hvis de rapporterede målsætninger ikke opfyldes.
Hvornår disse modeller træder i kraft, er endnu uvist, men de nylige påtaler fra Finanstilsynet efterlader næppe tvivl om, at udviklingen peger på en mærkbar effekt på både banker og pengeinstitutters kreditgivning de kommende år.
Udviklingen efterlader virksomhederne med en voksende opgave: at kunne dokumentere deres ESG-arbejde på et niveau, der lever op til bankernes – og dermed Finanstilsynets – krav.
Det indebærer både at opstille målbare ESG-mål, udarbejde omstillingsplaner og løbende rapportere fremskridt, f.eks. i årsrapporten eller i særskilte ESG-rapporter.
Virksomheder, der tidligt får styr på data, governance og rapporteringsstruktur, vil stå stærkere – både i dialogen med banken og i den bredere konkurrence om kapital og investeringer.
