I en artikel i Revision & Regnskabsvæsen 3.2016 gennemgik Grant Thornton den seneste praksis omkring værdiansættelsen af bl.a. fast ejendom i dødsboer.
I denne forbindelse blev den seneste retspraksis i form af en Vestre Landsrets kendelse fra maj 2015 beskrevet. Som nævnt i artiklen var denne kendelse blevet indbragt for Højesteret, som den 8. marts 2016 afsagde kendelse i sagen.
Formålet med denne artikel er at gennemgå hovedtrækkene i Højesterets kendelse og at forsøge at beskrive den herefter gældende retstilstand på området.