Nye AI-krav kræver et klart overblik

EU har vedtaget AI-forordningen for at skabe fælles rammer for sikker og ansvarlig brug af kunstig intelligens. Reglerne skal beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og samtidig give virksomheder tydeligere rammer for at udvikle og anvende AI.

AI-forordningen trådte i kraft i 2024, men reglerne finder anvendelse i etaper. 

Forbuddene mod visse former for AI-praksis har været gældende siden den 2. februar 2025. Fra den 2. august 2026 gælder blandt andet transparenskravene, og EU’s AI-kontor og de nationale myndigheder kan håndhæve de regler, der nu finder anvendelse. 

For mange virksomheder starter opgaven derfor ikke med en ny politik. Den starter med et mere grundlæggende spørgsmål: Hvor bruger vi egentlig AI?

Gennemsigtighed er kun ét sted at begynde

Transparenskravene skal i relevante situationer gøre det tydeligt, når mennesker interagerer med AI eller møder bestemt AI-genereret eller AI-manipuleret indhold. Kravene gælder fra den 2. august 2026.

De kan eksempelvis være relevante, når en kunde møder en chatbot på hjemmesiden, støder på AI-genereret indhold eller interagerer med en AI-løsning i kundedialogen.

Kravene afhænger af den konkrete løsning, dens formål og virksomhedens rolle. Virksomheden bør derfor vurdere de enkelte systemer frem for at behandle al AI som én samlet kategori.

Det afgørende er ikke kun, om leverandøren markedsfører løsningen som AI. Det afgørende er, hvad den faktisk gør, hvordan virksomheden bruger den, og hvilket formål anvendelsen skal opfylde. 

Gennemsigtighed er et naturligt sted at begynde. Men virksomheder skal også kunne klassificere deres AI-systemer, styre leverandører og dokumentere deres vurderinger.

Myndighederne spørger allerede ind

Digitaliseringsstyrelsen afsluttede den 14. september 2026 sine første 20 tilsyn med forbudt AI-praksis. Tilsynene omfattede virksomheder inden for telemarketing, onlinekasino og betting. Ingen af tilsynene førte til kritik.

Virksomhederne kunne redegøre for deres konkrete brug af AI. Det er den væsentligste læring for andre virksomheder.

Tilsynene viser, hvad myndighederne med rette vil forvente: Virksomheden skal kende sine løsninger og kunne forklare, hvordan den anvender dem.

AI-forordningens artikel 5 forbyder bestemte former for AI-praksis. Virksomheden bør derfor allerede under kortlægningen tage stilling til, om et AI-system bruges i en sammenhæng eller til et formål, der kan være omfattet af forbuddene. I Danmark fører flere myndigheder tilsyn med artikel 5, herunder Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen.

AI kan allerede ligge i jeres systemer

AI følger ikke kun med, når virksomheden selv bygger en løsning. Den kan også indgå i standardprodukter, som allerede er en del af den daglige drift.

Kundeserviceplatforme, HR-systemer, analyseværktøjer og marketingløsninger får løbende nye AI-funktioner. Nogle aktiverer virksomheden selv. Andre følger med, når leverandøren opdaterer produktet.

Det kan skabe en blind vinkel. Virksomheden ser måske AI som et udviklingsprojekt, selv om den konkrete risiko ligger i en funktion, der allerede er købt ind og taget i brug.

Virksomheden bør derfor ikke kun spørge, om den har anskaffet et AI-system. Den bør også undersøge, hvilke AI-funktioner der er aktive i de systemer, den bruger hver dag.

Brug AI-overblikket som et styringsværktøj

Mange virksomheder kender allerede fortegnelsen over behandlingsaktiviteter efter GDPR. Den skaber overblik over data, formål og ansvar.

AI-forordningen kræver ikke en tilsvarende fortegnelse i alle situationer. Men arbejdsformen giver god mening. Et samlet AI-overblik skaber et bedre grundlag for at vurdere krav, risici og ansvar.
Overblikket bør ikke blive en engangsøvelse eller ”endnu et dokument”. Det bør være et levende styringsværktøj, som virksomheden opdaterer, når den tager nye AI-systemer i brug.

Virksomheden bør også foretage en ny vurdering, når den anvender et eksisterende AI-system til nye opgaver, eller når leverandøren tilføjer nye funktioner. Det er her, overblik går fra at være dokumentation til at blive reel styring.

Et praktisk AI-overblik kan blandt andet omfatte:

• AI-systemets navn, leverandør, formål og konkrete anvendelse
• Virksomhedens rolle, ansvarlige ejer og de personer, systemet kan påvirke
• Data, integrationer og afhængigheder af leverandører
• Vurdering af, om anvendelsen kan være omfattet af forbudt AI-praksis efter artikel 5
• Klassificering af systemet og vurdering af de relevante krav
• Dokumentation for beslutninger, kontroller og opfølgning.

Et stærkt udgangspunkt for næste skridt

AI-forordningen gør det nødvendigt at gå fra enkeltstående AI-initiativer til en mere systematisk styring. Et opdateret AI-overblik hjælper virksomheden med at identificere risici, dokumentere sine valg og bruge AI på et oplyst grundlag.

Det styrker samtidig virksomhedens forudsætninger for at besvare spørgsmål fra myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.

Det første spørgsmål er derfor stadig enkelt: Ved I, hvor, hvordan og til hvilke formål I bruger AI?