Få tilskud på op til 50.000 kr. til digitale løsninger

IT-risikostyring

Gennem SMV:Digital kan din virksomhed få tilskud til rådgivning, der styrker jeres digitale position og sikkerhed.

I efteråret 2026 kan du igen søge tilskud til digitale løsninger, herunder cybersikkerhed og digitalisering. Det betyder, at din virksomhed kan få tilskud til rådgivning om sikkerhedsrisici, dataetik og løsninger, der løfter virksomhedens digitalisering.  
 
Tilskuddene kan søges gennem SMV:Digital, der er en offentlig støtteordning, der har til formål at styrke digitaliseringen i danske små og mellemstore virksomheder. Programmet er en del af regeringens strategi for at fremme vækst og innovation i erhvervslivet. 

Ansøg om tilskud til at løfte virksomhedens cybersikkerhed eller digitalisering 

I år er der to tilskudspuljer, din virksomhed kan ansøge om:

  • Cybersecurity og digitalisering: Få tilskud til rådgivning om din virksomheds sikkerhedsforhold, herunder kortlægning af jeres kritiske systemer og data. I kan få op til 50.000 kroner i tilskud. Der er åbent for ansøgninger fra 28. september til 5. oktober 2026.

    Læs mere på Virksomhedsguiden.dk: Cybersecurity og digitalisering (rådgivertilskud). 

  • Digitalisering: Få tilskud til rådgivning om din virksomheds digitalisering og hvilke digitaliseringsløsninger, der vil være relevante for jer. I kan få dækket 50 % af udgiften til en ekstern rådgiver op til 150.000 kroner. Der er åbent for ansøgninger fra 9. november til 16. november 2026.

    Læs mere på Virksomhedsguiden.dk: Digitalisering (rådgivertilskud). 

Hvad kan tilskuddet bruges til? 

SMV:Digital tilbyder økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder, der ønsker hjælp til at afklare deres digitale behov.  
 
Med tilskuddet kan virksomheder få hjælp til en bred vifte af rådgivningsområder, herunder forberedelsesforløb til ISAE-erklæringer (f.eks. ISAE 3402, ISAE 3000 og GDPR/NIS2), rådgivning og GAP-analyser i forhold til f.eks. NIS2, DORA, GDPR eller andre forhold, som ligger inden for kriterierne.  
 
Tilskuddet kan dække op til 50 % af de samlede rådgivningsomkostninger, hvilket gør det til en attraktiv mulighed for virksomheder, der ønsker at tage næste skridt mod en digital fremtid og ruste sig mod aktuelle sikkerhedsrisici.

Hvem kan få tilskud?

For at kunne ansøge om tilskud fra SMV:Digital skal din virksomhed opfylde følgende kriterier: 

  • Have et dansk CVR-nummer og være erhvervsdrivende. Det betyder, at din virksomhed skal være omfattet af enten selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller lov om erhvervsdrivende fonde. Det inkluderer alle aktieselskaber og anpartsselskaber. 

  • Højst 25 % af indtægterne må stamme fra offentlige tilskud. Herunder bidrag, donationer, medlemskontingenter eller lignende.

  • Have mindst 2 fuldtidsansatte (årsværk) i den seneste afsluttede regnskabsperiode.

  • Have SMV-status, hvilket indebærer, at virksomheden har maksimalt 249 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en balance på højst 43 mio. euro. 

  • Kunne medfinansiere projektet 1:1, hvilket kan ske gennem egne timer (minimum 137 timer á 365 kr./time), kontant betaling eller en kombination af disse.

  • Maksimalt have modtaget 300.000 euro (ca. 2 mio. kr.) i de minimis-støtte over de seneste tre regnskabsår, inklusive det indeværende år. Støtten beregnes på koncernniveau. 

  • Kun have ét aktivt projekt under SMV ad gangen. Hvis din virksomhed tidligere har modtaget tilskud fra SMV, skal det pågældende projekt være afsluttet og afrapporteret, før der kan ansøges om nyt tilskud. Det gælder også, hvis din virksomhed er en del af en virksomhedsgruppe med en overlappende ejerkreds på 25 % eller mere. 

Sådan ansøger du 

  1. Undersøg, om din virksomhed kvalificerer sig til at kunne ansøge ud fra ovenstående ansøgningskrav.

  2. Forbered din ansøgning ved at sætte den rette tid af til projektet, og få medarbejdere og ledelse med ombord.

  3. Ansøg via SMV:Digitals online portal   

Ansøgere kan forvente svar indenfor 6 uger, hvorefter projektet kan igangsættes. Bemærk dog, at der et begrænset antal tilskud til rådighed, og de tildeles efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt. 

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hos Grant Thornton har vi stor erfaring med at rådgive SMV'er om sikkerhedsforhold. De seneste år har vi rådgivet en del af de virksomheder, som har søgt puljer hos SMV:Digital, og vi hjælper også gerne dig.

Grant Thorntons eksperter indenfor IT-risikostyring, digitalisering og cybersikkerhed står klar til at hjælpe, hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan bruge tilskuddet fra SMV:Digital i den videre udvikling af din virksomhed.