Nyhed

Grant Thornton lancerer Interimservice

insight featured image
Fra controllere til CFO: ny afdeling styrker økonomifunktionen med fleksible interim-løsninger.
Contents

Måske er I en af de mange virksomheder, der i perioder oplever, at økonomifunktionen har brug for ekstra ressourcer eller specialiseret viden. Det kan være i forbindelse med spidsbelastninger, organisatoriske ændringer eller ønsket om at styrke drift og udvikling.

Behovet er velkendt mange steder, og derfor lancerer Grant Thornton nu en dedikeret Interimservice med partner Lisbeth Frederiksen i spidsen. Hun bringer mere end 25 års erfaring med rådgivning og interim-ydelser til økonomifunktionen med sig og ved, hvordan skræddersyede løsninger kan skabe momentum og tryghed.

”Vi stiller på godt dansk med arme, ben og gode hoveder, når kunden har brug for det. Vores team kan træde ind på alle niveauer i økonomifunktionen og præstere fra dag ét,” siger Lisbeth Frederiksen, partner og leder af Interimservice.

Med Interimservice får jeres økonomiafdeling den ekstra kapacitet og erfaring, der kan være afgørende, når behovet opstår. 

Interim-løsninger til hele økonomifunktionen

Modellen bag Interimservice er fleksibel og gør det muligt – med kort varsel – at levere operativ støtte på alle niveauer i en økonomifunktion. Både som rådgivning på distancen fra et af Grant Thorntons kontorer eller direkte ude i jeres virksomhed.

Eksempler på opgaver den nye interimservice-afdeling kan yde støtte til:

  • Midlertidig ressourcedækning ved fratrædelser eller omstrukturering
  • Effektivisering og frigørelse af tid til værdiskabende aktiviteter
  • Digitalisering, databehandling og udvikling af rapporteringsmodeller.

”Vi har længe ønsket at tilbyde interimservice, men vi sætter først den slags projekter i søen, når vi har de rigtige kræfter til at lede dem. Med Lisbeth og hendes team kan vi nu levere i høj kvalitet, og jeg ser et stort potentiale i afdelingen,” siger Claus Carlsen, direktør og partner hos Grant Thornton.

Erfaring der skaber ro og resultater

Interimservice-teamet kan dække hele økonomifunktionen - fra controllere og bogholdere til regnskabs- og økonomichefer. Opgaverne kan blandt andet handle om:

  • Håndtering af backlogs og oprydningsprojekter
  • Projektledelse og projektsupport
  • Procesoptimering og transformation
  • Ad hoc-opgaver med behov for hurtig og kvalificeret støtte.

Hos Grant Thornton lægger vi vægt på at være tæt på vores kunder og levere løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov. 

For Lisbeth Frederiksen handler interim-ydelser dog ikke kun om ekstra hænder, men om tillid og samarbejde, hvor grænserne mellem kunde og rådgiver stort set udviskes:

”Jeg tror, løst sammenregnet, at vores kerneteam repræsenterer op mod 80 års samlet erfaring. Det giver os styrken til hurtigt at levere resultater tæt på kundens virkelighed,” siger hun.

Nysgerrig?

Med Interimservice kan vi dække alle roller i økonomifunktionen af kortere eller længere varighed; herunder finans- og business controllere, bogholdere, regnskabschefer og økonomichefer samt andre ledelsesroller inden for økonomi.

Læs mere om, hvordan interim-løsninger kan styrke jeres økonomifunktion: CFO-Service