Nye krav skærper fokus på bygningers klimapåvirkning

Byggeriet skal dokumentere klimapåvirkning

Byggeriet står for cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udledning og udgør 35% af al affaldsproduktion. 

For at reducere denne belastning skal alle nye bygninger og tilbygninger fremover dokumentere deres klimapåvirkning over en 50-årig periode gennem en såkaldt LCA-beregning (Life Cycle Assessment). 

Det sker på baggrund af en politisk tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som har til formål at reducere byggeriets CO2-udledning og fremme bæredygtige byggemetoder.

Langt de fleste bygningstyper er omfattet de nye krav

Siden 2023 har kun bygninger over 1.000 m² været underlagt en øvre grænseværdi. Mindre bygninger har blot skullet udføre beregninger uden krav om overholdelse.

Formålet var at forberede branchen på fremtidige reguleringer – og de træder nu i kraft. Fremover gælder kravene for stort set alle bygningstyper.

Der fastsættes både en samlet grænseværdi for bygningens miljøpåvirkning og en særskilt værdi for byggeprocessens faser – herunder transport og opførelse.

Hvad betyder de nye krav?

Her er de vigtigste ændringer:

• Grænseværdier for bygningstyper: Bygninger som enfamilieshuse, rækkehuse og erhvervsbyggeri må ikke overstige 6,7-8,0 kg CO2e pr. m². 

Byggeprocessen har en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2e pr. M²

• Materialevalg og processer: Beton og stål har høj klimapåvirkning. Derfor kræver kravene optimering og mere bæredygtige materaialevalg.
• Udbredelse af kravene: Reglerne gælder nu også for mindre bygninger og sommerhuse – ikke kun store byggerier som tidligere.

Nye muligheder for byggebranchen

De skærpede krav udfordrer byggebranchen – men skaber også markante muligheder.
Udvikling og udbredelse af nye materialer med lav CO₂-udledning, f.eks. biobaserede eller genbrugte materialer, bliver vigtigere end nogensinde.

Samtidig kan digitale værktøjer og præfabrikation optimere byggeprocesser og reducere spild.

Renovering og vedligehold bliver også et centralt indsatsområde, da eksisterende byggeri ikke er omfattet af kravene. Det kan være både mere bæredygtigt og billigere end nybyggeri – og fremmer cirkulær økonomi og lavere ressourceforbrug.

Hvordan kobler de nye krav sig til ESG i byggebranchen?

Med byggeprocessens selvstændige grænseværdi betyder det, at blandt andet entreprenører nu skal have mere fokus på deres forbrug af el og varme på byggepladserne, samt drivmidler i forhold til brug af maskiner og værktøj. 

Det er f.eks. en fordel at skifte til eldrevne maskiner, både for at kunne overholde grænseværdien, men også i entreprenørvirksomhedens eget klimaregnskab. 

For producenter af byggematerialer har det indflydelse på konkurrenceevnen at bruge produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declaration) for præcise miljødata, samt at have fokus på fleksibelt og genanvendeligt design for at fremme genbrug og støtte den cirkulære økonomi. 

Som virksomhed i bygge- og anlægsbranchen kan det blive en konkurrencefordel at have fokus på ESG-forhold, især når større bygherrer og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger ansvarlighed og dokumenteret bæredygtighed. 

Hvordan kan Grant Thornton hjælpe?

Hos Grant Thornton hjælper vi med at integrere ESG i forretningsmodellen, uanset om I er producenter, håndværkere eller entreprenører.

Vi rådgiver om, hvordan ESG-krav kan omsættes til en konkurrencemæssig fordel – og bruges som løftestang for forretningsudvikling.