Ledige stillinger

Revisortrainee - Jylland

Aarhus Hadsten Grenaa Randers Aalborg Hadsund
Ansøg nu
Placering:
Aarhus, Hadsten, Grenaa, Randers, Aalborg, Hadsund
Jobtype:
Fuldtid
Specialer:
Revision & regnskab
Jobtype:
Fuldtid

 

"I Grant Thornton prioriteres en velfungerende hverdag, hvor arbejde og privatliv hænger sammen. Du har mulighed for at udvikle dig fagligt i arbejdstiden, samtidig med at der er overskud til både studier og interesser uden for kontoret." 

Anders Ahlmann Simonsen, startede I GT som trainee i 2024

 

Bliv uddannet på vores eget akademi

I løbet af din traineetid kombinerer du teori med praksis via GT Akademi. Du deltager i 8 moduler, hvor du bliver undervist i grundlæggende revision, regnskab og skat m.v.

Derudover indebærer traineeforløbet, at du 2 gange om ugen læser HD om aftenen. Derefter fortsætter du på cand.merc.aud.-studiet samt muligvis også SR Akademiet, som gør dig til statsautoriseret revisor, hvis du ønsker at gå hele vejen – vi støtter dig naturligvis og betaler for din uddannelse. På sigt kan du også efter eget ønske blive indstillet til GT Akademi 2 – Grundlæggende Leder.

 

Intro

Din 1. uge…

er en introduktionsuge, hvor du bliver grundigt sat ind i, hvad GT er for en virksomhed, og de praktiske ting du skal vide. Lige fra dag 1 vil du som trainee blive mødt af et team af både andre trainees og erfarne kolleger. Vi stiller altid op, når nye kolleger skal introduceres.

Du får også fra første dag en mentor, som støtter og vejleder dig, og som sørger for, at du får tilført nye opgaver, i takt med at du udvikler dine kompetencer.

 

Din 2. uge og frem…

vil du langsomt få opgaver, der består af bogføring, revision og regnskabsopstillinger, og i takt med at du udvikler dig, kommer du også til at udføre kontrol af bogføring, ligesom du udarbejder årsregnskaber, selvangivelser og tager dig af en lang række andre regnskabs- og revisions mæssige opgaver.

 

"Det er vildt spændende at få indsigt i, hvordan forskellige virksomheder fungerer – selvom jeg stadig ‘bare’ er trainee. Jeg lærer hele tiden nyt, får ansvar for rigtige opgaver og kan mærke, at min indsats gør en forskel, mens jeg bygger erfaring skridt for skridt."


Jade Petersen Schlichting, startede i GT som trainee i 2024

 

Karrierevej

Vi baner din karrierevej for dig

Traineeforløbet åbner mange døre. Du får erfaring med mange facetter af virksomhedsdrift og -økonomi og en unik viden, som du kan skrive på CV’et, og som giver dig jobsikkerhed og mulighed for udstationering i udlandet, hvis det har din interesse.

 

”Som revisortrainee har jeg mulighed for at kombinere det jeg lærer på HD-studiet med den erfaring, som jeg får, både på kontoret og ude hos kunderne. Jeg synes, at det at kombinere teori med praksis, er en spændende måde at studere på, og jeg føler det giver en god start på min karriere.”


Louise Normann Olsen, startede i GT som trainee i 2024

 

Det sociale

Relationer for livet

At arbejde hos Grant Thornton er ikke kun arbejde. Julefrokost, sommerfest, fredagsbarer og mange andre medarbejderarrangementer er en fast del af livet i Grant Thornton. Eksempelvis har vi tidligere afholdt arrangementer som vinsmagning, paintball og grillmad, gokart-mesterskab, stand-up-comedy og meget andet.

Du bliver fra første dag en del af et fantastisk miljø med lige dele humor og seriøsitet, og hvor alle bidrager med noget forskelligt. Vi plejer at sige, jo bedre vi er socialt – jo bedre er vi til at være faglige sammen.

 

"Som revisortrainee spænder opgaverne bredt og foregår ikke kun foran en skærm. Hverdagen rummer fleksibilitet og læring på tværs af opgavetyper, og du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor sparring, hjælp og opbakning er en naturlig del af kulturen"


Anders Ahlmann Simonsen, startede i GT som trainee i 2024

 

 

Stemningsbillede

 

Vil du med på traineeholdet?

Spørgsmål og ansøgning

CV med motivation samt eksamensbeviser sendes elektronisk via nedenstående link

1. samtale - videopræsentation

Vi vil afholde første runde af samtaler som en videopræsentation, det vil sige, at vi henvender os til de ansøgere, som vi ønsker at se til 1. samtale og beder om at få tilsendt en video på højst 3 minutter. Vi giver naturligvis yderligere instruktioner hertil, når vi henvender os. OBS: en videopræsentation vil være et krav for at komme videre til 2. samtale.

2. samtale – face-to-face

De kandidater, som vi efter ”1. samtale – videopræsentation” ønsker at kalde til 2. samtale vil blive inviteret ind til en face-to-face samtale på vores kontor i Lautrupsgade 11, 2100 KBH Ø.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- HR & TA Manager, Mie Juel Nyborg-Nielsen, på 42 14 81 87

Grant Thornton er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med internationalt netværk og er repræsenteret med mere end 50.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi i øjeblikket ca. 640 medarbejdere, heraf ca. 90 statsautoriserede revisorer, og vi forventer at vokse yderligere i de kommende år.

Vi har 9 kontorer fordelt i Jylland og på Sjælland – alle steder danner historiske og charmerende – men topmoderniserede – bygninger rammen for arbejdsdagen.