Her er de vigtigste skattemæssige nedslag i regeringsgrundlaget
SKAT
04 jun. 20265 min read
Firkløverregeringen (S-SF-M-RV) lægger op til markante ændringer på skatteområdet.
Den nye regering har præsenteret sit fælles grundlag for udviklingen af dansk økonomi og samfund. Og der er nok at forholde sig til.
I regeringsgrundlaget findes en lang række politiske tiltag, som de fire partier er blevet enige om. Dog skal flere centrale områder først behandles i kommissioner og råd, før de kan forhandles politisk, og enkelte initiativer er udskudt til efter næste folketingsvalg. Hvor meget der omsættes til konkret lovgivning, må tiden vise.
I denne artikel gennemgår vi de mest centrale skatte- og afgiftsmæssige forslag samt udvalgte finansieringselementer.
Selskabsskatten foreslås nedsat med 1 procentpoint om året over tre år, så skattesatsen i 2029 forventes at være 19 %. Dog omfatter dette ikke den finansielle sektor.
Top-topskatten og mellemskatten skal afskaffes. Teknisk kan ændringen gennemføres fra og med næste år. Målet er et mere enkelt system med en bundskat på cirka 37 % op til cirka 777.900 kr. (efter AM-bidrag) og en topskat på 15 % af indkomst herover.
Regeringen vil gennemføre en reform af kapitalbeskatningen, et ønske der har været på dagsordenen i årtier uden at blive realiseret.
En kommission skal komme med forslag til harmonisering og forenkling af beskatningen, så skattemæssige uhensigtsmæssigheder og kompleksitet reduceres. Det må forventes at være et usikkert og langsigtet initiativ, der tidligst kommer i spil efter et folketingsvalg.
Aktieindkomst skal beskattes med 27 % op til 110.000 kr. pr. person og med 42 % af indkomst herover.
Derudover annonceres en ”hovedaktionærmodel”, som skal sikre, at marginalskatten for hovedaktionærer kommer på niveau med marginalskatten på lønindkomst (cirka 56 %).
Det fremgår ikke, hvordan dette konkret skal opnås. Forhåbentlig sker det gennem en særskilt indkomstart med højere skatteprocent og ikke via komplicerede samspilsregler.
Loftet for indskud på aktiesparekontoen skal hæves til 500.000 kr. (målt i forhold til oprindeligt indskud). Samtidig skal det afklares, om beskatningsformen kan ændres fra lagerbeskatning til en mere realisationsbaseret model, med henvisning til den norske model.
Der nedsættes en kommission, som skal vurdere effekten af en ”afgrænset” avancebeskatning af realiserede boliggevinster. Kommissionen skal blandt andet se på progressionen i boligbeskatningssystemet, om ejendomsværdiskatten kan fjernes eller reduceres for de billigste boliger, og om tinglysningsafgiften mv. kan ændres.
Anbefalingerne skal ske under en ”friværdigaranti”, så allerede optjente værdistigninger ikke beskattes ved implementering af et nyt system. En eventuel ændring vil tidligst kunne træde i kraft efter et folketingsvalg. Området kan skabe usikkerhed for både nuværende boligejere og kommende købere og må forventes at påvirke markedet.
Rentefradraget maksimeres til 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for gifte. Der vil ikke være fradrag for renteudgifter over disse grænser. Tiltaget må forventes gennemført samtidig med ændringer i skattesatserne.
Bundgrænsen for boafgift hæves til 550.000 kr. (nu 392.300 kr.), og der indføres et nyt progressionstrin på yderligere 15 procentpoint for boer over 10 mio. kr. (fra 15 % til 30 %).
Det fremgår ikke, om gaveafgiften også ændres, hvilket kan blive en udfordring for fremskudte generationsskifter baseret på familielån, der afvikles i et dødsbo.
Moms på frugt og grønt skal afskaffes og halveret på øvrige fødevarer. Regeringen ønsker en hurtig indførsel, måske allerede fra næste år.
Regeringen vil fremlægge en Iværksætterpakke 2.0, der skal lette adgangen til kapital, forbedre medarbejderaktieordninger og nedbringe skattemæssige barrierer. Derudover nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til at fremme investeringer i små og mellemstore virksomheder og startups.
Store bededag skal genindføres som helligdag fra 2030, forudsat at der inden da tilvejebringes en beskæftigelsesstigning, som modsvarer effekten af afskaffelsen. Det skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, så en løsning kan implementeres i god tid.
Frem til et nyt velfærdsforlig (Velfærdsforlig 2.0) ønsker regeringen blandt andet:
at aldersgrænsen for folkepension ikke hæves som forudsat pr. 1.1.2027
at hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. månedligt
at lempe modregningsreglerne for efterløn
at give mulighed for at sætte en ratepension på pause ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet
at udvide perioden for pensionsudbetaling til 5 år før folkepensionsalderen.
Hvordan skal det hele finansieres?
Som det er sædvanligt for et regeringsgrundlag, er der endnu ikke fulde beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Det er derfor uklart, i hvilket omfang det finanspolitiske råderum kan eller skal dække ændringerne, eller om der vil komme yderligere forslag til finansiering. Dog nævnes blandt andet:
Fjernelse af top-topskatten finansieres via den nævnte hovedaktionærmodel for aktieindkomst.
Rentefradraget maksimeres til 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for gifte. Der vil ikke være fradrag for renteudgifter over disse grænser. Tiltaget må forventes gennemført samtidig med ændringer i skattesatserne.
Bundgrænsen for boafgift hæves, og der indføres et nyt progressionstrin på yderligere 15 procentpoint for boer over 10 mio. kr. (fra 15 % til 30 %).
Beløbsgrænser i skattelovgivningen pristalsreguleres ikke i to år, formentlig 2027 og 2028. Det har en væsentlig finansieringsmæssig effekt både på kort og lang sigt.
Fastholdelse af chokolade- og sukkerafgiften, som ellers var planlagt afskaffet.
Sanering af erhvervsstøtte, anslået til 1,5 mia. kr.
Justering af fradrag for uddannelse og forskning. Det fremgår ikke klart, om der er tale om en yderligere stramning af de allerede restriktive regler for fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter.
Grant Thorntons overordnede vurdering
Overordnet hæfter vi os ved, at regeringen fastholder de helt grundlæggende økonomiske rammer: fastkurspolitikken, indekseringsmodellen fra velfærdsforliget i 2006, den danske budgetlov og overholdelse af Danmarks internationale økonomiske forpligtelser (herunder EU’s stabilitets- og vækstpagt). Det er elementer, som har bidraget til den stærke danske økonomi gennem de seneste årtier.
Grant Thorntons forventninger
Selv om regeringsgrundlaget på papiret rummer lempelser af personbeskatningen, er det vigtigt at være opmærksom på den skjulte stramning, som udskudt regulering af beløbsgrænser medfører. Efter vores opfattelse er de mest markante forslag:
begrænsning af rentefradraget
øget boafgift for større boer
den bebudede hovedaktionærmodel, som skal harmonisere marginalskatterne for hovedaktionærer og lønmodtagere.
Det er også værd at bemærke, at flere elementer fra valgkampen ikke indgår i regeringsgrundlaget, f.eks. formueskat. Der er heller ikke noget, der tyder på hastelovgivning. Vi forventer snarere, at regeringen vil bruge tiden frem til Folketingets åbning i oktober på at forberede et mere traditionelt lovkatalog.
Har du brug for rådgivning?
Grant Thornton vil løbende orientere om udviklingen på skatte- og afgiftsområdet. Du er altid velkommen til at kontakte din daglige rådgiver hos Grant Thornton for en drøftelse af, hvad ændringerne konkret kan betyde for dig og din virksomhed.
