Skat

Transfer pricing-sæsonen er i gang: Er du klar?

Nye regler for indkomståret 2025 træder i kraft, og det påvirker både grænseværdier og dokumentationspligt.

Transfer pricing-dokumentation er et centralt krav for multinationale virksomheder i Danmark for at sikre, at koncerninterne handler sker på markedsvilkår.

I år er der særlig god grund til at være opmærksom, for med indkomståret 2025 træder en række nye regler i kraft, og de påvirker både grænseværdierne og dokumentationspligten.

Kom godt i gang med dokumentationsarbejdet, så du når det inden deadline i slutningen af august.

 

Hvorfor transfer pricing?

Alle multinationale virksomheder, der ligger over de danske grænseværdier, skal udarbejde og indsende både en fællesdokumentation og en landedokumentation, der beskriver de globale aktiviteter og de lokale koncerninterne transaktioner.

Reglerne for transfer pricing skal sikre, at koncerninterne handler sker på markedsvilkår. Det betyder, at priser og øvrige vilkår for kontrollerede transaktioner skal svare til det, uafhængige parter ville have aftalt. 

 

Vær opmærksom på nye regler

Reglerne om transfer pricing-dokumentation er ændret for indkomståret 2025. Helt overordnet betyder det:

  • at færre selskaber skal udarbejde fuld transfer pricing-dokumentation,
  • at nogle transaktioner ikke længere skal beskrives i dokumentationen.

 

Fordele ved at handle nu

  • Undgå bøder for ufuldstændig eller for sent indsendt dokumentation
  • Reducer risikoen for skatterevision 
  • Optimer koncernens transfer pricing-setup, og skab overblik over transaktionerne. 

Hvis du ikke overholder indsendelsesfristen i slutningen af august, kan det medføre betydelige bøder, øget fokus fra Skattestyrelsen og skønsmæssige ansættelser af indkomsten.

 

Sådan hjælper Grant Thornton

Grant Thorntons transfer pricing-specialister hjælper virksomheder med bl.a. at udarbejde transfer pricing-dokumentation. Teamet kan hjælpe dig med at:

  • Vurdere virksomhedens nuværende dokumentation og identificere eventuelle mangler
  • Udarbejde både fælles- og landedokumentation i overensstemmelse med de danske krav
  • Indsende dokumentation og bilag til Skattestyrelsen indenfor fristen.

 

Har du brug for rådgivning?

Fristen nærmer sig med hastige skridt, og derfor anbefaler vi, at du påbegynder transfer pricing-processen nu. 

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte Grant Thorntons transfer pricing-specialister herunder.

Kontakt os