ESG-rapportering fylder stadig mere i virksomhedernes hverdag. Men hvordan sikrer man, at arbejdet ikke stopper ved rapporteringen – og i stedet bliver et redskab til at styrke forretningen? 

I samarbejde med FSR og UN Global Compact inviterer Grant Thornton til en praksisnær formiddag, hvor vi sætter fokus på, hvordan særligt SMV’er kan bruge ESG-data aktivt: til at prioritere indsatser, understøtte beslutninger og skabe en bedre dialog med kunder og leverandører. 

Gennem konkrete virksomhedscases, faglige perspektiver og dialog arbejder vi med ESG fra to vinkler. I “Når værdikæden banker på” ser vi på de krav og forventninger, der bevæger sig gennem værdikæden: Hvad gør man, når kunder efterspørger ESG-data, og hvordan stiller man selv relevante og proportionale krav til sine leverandører? 

I “Styring indefra” vender vi blikket mod virksomheden selv og undersøger, hvordan ESG-data kan gå fra dokumentation til et aktivt ledelses- og styringsredskab. 

Hvem er arrangementet relevant for?

Arrangementet er særligt relevant for SMV’er og for dig, der arbejder med ESG, bæredygtighed, økonomi, ledelse, indkøb eller forretningsudvikling.

Program

8:30 – 9:00 | Ankomst, registrering og let morgenmad

9:00 – 9:05 | Velkomst

Sara Krüger Falk, Direktør, UN Global Compact Network Denmark

9:05 – 9:20 | Bæredygtighedscompliance og muligheder, set fra helikopteren

Irene Hvid, Partner & Head of ESG, Grant Thornton Denmark

9:20 – 9:55 | Paneldialog: Krav udefra - Når værdikæden banker på

To SMV’er og en større virksomhed, deler erfaringer fra deres arbejde med ESG-data, samarbejde i værdikæden og dialogen med kunder og leverandører. Dialogen vil skaber grundlag for den efterfølgende borddialog / workshop.

Jesper Esman, Head of ESG, Cedra

9:55 –10:15 | Dialog ved borde

Ved borde taler vi videre med afsæt i pointerne fra paneldialogen. Her bliver der mulighed for at diskutere egne erfaringer, udfordringer og løsninger i relation til leverandørdialog, og samarbejde i værdikæden. 

10:15 – 10:35 | Kaffepause

10:35 – 11:10 | Paneldialog: Styring indefra: Sådan bruger vi ESG-rapportering aktivt i vores virksomhed

Tre SMV’er deler konkrete eksempler på, hvordan de arbejder med hvordan de arbejder med ESG-rapportering internt. Her får du inspiration til at arbejde mere struktureret og pragmatisk med ESG-rapportering, styring og kommunikation. 

Jesper Esman, Head of ESG, Cedra

11:10 – 11:30 | Dialog ved borde

Ved borde taler vi videre ud fra de konkrete eksempler fra paneldebatten og diskuterer, hvordan erfaringerne kan omsættes til egen praksis. 

11:30 – 12:00 | Opsamling i plenum

Vi runder dagen af med en fælles opsamling i plenum, hvor de vigtigste pointer, erfaringer og anbefalinger fra dagens diskussioner og dialoger opsummeres. 

12:00  – 13:00 | Frokost og netværk

Du får inspiration fra virksomheder, der allerede arbejder med udfordringerne i praksis, og konkrete værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge i din egen organisation.