Dansk Live og Grant Thornton inviterer til gå-hjem-møde onsdag den 21. oktober 2026. Sammen sætter vi fokus på de vigtigste regler for moms og beskatning i koncert- og festivalbranchen.

Med udgangspunkt i den reviderede vejledning for indberetning af kunstnerhonorarer, som vi i øjeblikket er ved at udarbejde, gennemgår vi blandt andet:

  • Moms på kunstnerhonorarer: Hvad skal du være opmærksom på?
  • Indberetning af B-honorar: Praktisk håndtering.
  • Skatteforhold: Fokus på koncertsteder og festivaler (SEL §1.1.6 og fondsbeskatningsloven).
  • Generelle udfordringer: Vi tager fat på de emner, I finder sværest.

Vi har brug for dit input!

For at gøre indholdet så aktuelt som muligt, bedes du indsende spørgsmål eller eksempler på områder, hvor du føler dig særligt udfordret til torben@dansklive.dk senest d. 5. oktober. Så tager vi det med i forberedelsen.

Praktisk information

Mødet afholdes hos Grant Thornton:

Onsdag d. 21. oktober 15.30 til ca. 17.30.
Lautrupgade 11, 2100 København Ø.

Det vil også være muligt at deltage online. Husk at markere dette i din tilmelding – link til online deltagelse sendes efterfølgende.

Tilmeld her