Nyhed

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort liste over registrerede digitale bogføringssystemer

Af:
Christina Riise Dahl
Godkendt-hak-system featured
Den 1. januar 2024 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en liste over registrerede digitale bogføringssystemer, der lever op til den nye bogføringslovs krav.
Contents

I forlængelse af den nye bogføringslov, som trådte i kraft den 1. juli 2022, stilles der krav om, at alle regnskabspligtige virksomheder fra den 1. juli 2024 skal benytte et digitalt bogføringssystem fra førstkommende regnskabsår. Bemærk, at det i første omgang kun gælder for virksomheder, der skal udarbejde regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Personligt ejede virksomheder og foreninger vil først skulle bogføre digitalt fra 2026.

Hvis du vil være sikker på at leve op til Erhvervsstyrelsens krav, kan du benytte et af de registrerede standard bogføringssystemer. Listen vil løbende blive opdateret med de bogføringssystemer, som bliver godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Anvender din virksomhed et specialudviklet digitalt bogføringssystem, er du selv ansvarlig for at sikre, at systemet lever op til kravene, som forventes at blive meldt ud fra Erhvervsstyrelsen i begyndelsen af 2024.

Du kan læse mere om den nye bogføringslov og den estimerede tidsplan for implementeringen af loven i vores artikel her: Ny bogføringslov - opdaterede frister for krav om digital bogføring.