Nyhed

Nye ejendomsskatter i andelsboligforeninger

Claus Koskelin 120x120
Af:
Bolig procenttegn featured
I mange år har man ikke reguleret ejendomsskatterne på andelsboliger, men boligforeningerne går ikke fri af næste års ejendomsbeskatninger. Læs om, hvad det har af konsekvenser for foreningerne her.

Vurdering af grundværdien

Andelsboligforeninger, der betragtes som erhvervsejendomme i kategorien boligudlejningsejendomme, vil fra 2024 opleve en ændring i måden, ejendomsskatter beregnes på. Erhvervsejendomme, og dermed også andelsboligforeninger, vil ikke længere modtage en offentlig ejendomsvurdering af hele ejendommen. De vil i stedet modtage en vurdering baseret udelukkende på grundværdien, hvilke bruges til at beregne foreningens ejendomsskatter.

 

En ny vurderingsmetode

De foreløbige grundvurderinger forventes at være væsentlig højere end de nuværende, da der benyttes en ny vurderingsmetode, der ligner den, der anvendes for parcelhuse i samme områder. Der vil være en stigningsbegrænsningsregel på 2,8 % for skattestigninger fra 2023 til 2024, og fra 2025 kan skatterne maksimalt stige med 4,75 % årligt (af den fuldt indfasede ejendomsskat for ejendommen). Ejendomsskatterne bliver opkrævet via skattekontoen.

 

Nye regler for vurdering af ejendomsskatter gældende fra 2024

Der har i en årrække ikke været en regulering af ejendomsskatterne, fordi de nye vurderinger har været suspenderet, men de nye foreløbige grundværdivurderinger for 2023 vil snart blive sendt ud til andelsboligforeningerne. Disse vurderinger vil danne grundlag for ejendomsskatten i 2024.

For at illustrere forskellen i ejendomsskat før og efter de nye vurderinger vises herunder et eksempel fra en andelsboligforening i København. 

 

NB! Alle priser i tabellen herover er i DKK.

 

Spørgsmål?

Ved spørgsmål eller behov for rådgivning om de nye ejendomsskatter i andelsboligforeninger kan partner Claus Koskelin kontaktes på Claus.Koskelin@dk.gt.com eller tlf. 35 27 52 80.