Brænder du for lønadministration og motiveres du af at levere en professionel og nærværende service til kunder?
Hos Grant Thornton får du mulighed for at arbejde med hele lønprocessen fra start til slut og blive en vigtig sparringspartner for internationale virksomheder.
Som lønkonsulent bliver du en del af Outsourcing-afdelingen i København, hvor du vil indgå i et dedikeret team med højt til loftet.
Her får du selvstændigt kundeansvar, en varieret hverdag og mulighed for at arbejde bredt med løn, -administration og kundeservice. Kulturen er præget af faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor man hjælper hinanden og værdsætter et stærkt fællesskab.
Du får ansvar for hele lønprocessen, herunder:
- Lønadministration og lønbehandling for internationale og danske kunder
- Lønafstemning, e-Indkomst, skattekonto og finansafstemning
- Årsafslutning og årsafstemninger
- Administrative opgaver, herunder refusionsansøgninger, effektivisering og optimering af lønprocesser efter behov
Din profil
Det vigtigste for os er at du har nogle års erfaring med lønadministration og trives i en konsulentrolle med både selvstændigt ansvar og kundekontakt.
Som person er du ansvarsfuld, imødekommende og har fokus på god service. Du trives i samarbejdet med både kunder og kollegaer.
Derudover kan du…:
- Kommunikere flydende på dansk og engelsk
- Arbejde struktureret, have fokus på kvalitet og er detaljeorienteret
Erfaring med lønsystemer som Zenegy, Danløn og Epos er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge Grant Thornton
- Fagligt stærkt team med gode sparringsmuligheder og opbakning til din videre udvikling
- Selvstændigt kundeansvar og stor indflydelse på egen arbejdsdag
- Ansvar for både nationale og internationale virksomheder
- Uformel kultur med fokus på trivsel, samarbejde og sociale arrangementer
- Varieret rolle, der kombinerer lønadministration og kundedialog
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende og stillingsopslaget kan blive lukket, når den rette kandidat er fundet.
- Arbejdstid: 36,5 timer om ugen
- Startdato: 1. september 2026 eller efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Manager BPS Hassan Kassem på 35 27 51 48.
Sommeren er over os og der må derfor forventes lidt længere svartid og rekrutteringsproces.
Vi glæder os til at høre fra dig.