Hos Grant Thornton i København søger vi en stærk højre hånd, der kan skabe overblik, sikre fremdrift og være den koordinerende kraft i en travl hverdag.
Vi leder efter dig, der elsker struktur, er et naturligt servicegen og motiveres af at få tingene til at glide. Du er typen, der er på forkant, holder styr på deadlines og trives med at have mange bolde i luften, uden at miste overblikket.
Din rolle i afdelingen
Som sekretær bliver du en tæt sparringspartner for tre partnere og en vigtig støtte for hele afdelingen. Du får en central rolle i at sikre, at både hverdag, opgaver og projekter bliver fulgt til dørs.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Styre frister og sagernes fremgang fra A-Z
- Udarbejdelse af dagsordener og referater
- Gennemlæsning af regnskaber, budgetter og materiale på et overordnet niveau
- Indberetning af regnskaber og officielle dokumenter
- Koordinering af partnernes hverdag, opgaver og aftaler
- Planlægning og booking af møder samt koordinering af mødefaciliteter
- Opfølgning på deadlines og projekter
- Sikring af kvalitet og sammenhæng på tværs af opgaver og processer
Vi forestiller os, at du…:
- Har flere års erfaring som sekretær, advokatsekretær eller PA
- Er vant til at supportere ledere på højt niveau
- Har et stærkt servicegen og stor organisatorisk forståelse
- Arbejder struktureret og følger op, til opgaven er løst
- Er professionel, diskret og god til at skabe relationer
- Formulerer dig flydende på dansk og er komfortabel på engelsk
- Har erfaring fra revisions-, rådgivnings-, advokat- eller lignende virksomheder
Hvad vi kan tilbyde dig
Hos Grant Thornton bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor der er kort fra tanke til handling, frihed under ansvar og mulighed for at få stor indflydelse på din egen rolle.
Du bliver ikke blot en administrativ støttefunktion. Du bliver en betroet samarbejdspartner for tre partnere og en nøgleperson i afdelingen.
Arbejdssted: København
Ugentligt timeantal: 36,5 time
Opstart: Efteråret 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!