EU's digitale produktpas (Digital Product Passport, DPP) bliver obligatorisk for tekstil- og beklædningsprodukter fra 2028. Men arbejdet med data, systemer og processer tager år – ikke måneder.
EU's digitale produktpas (Digital Product Passport) er på vej – og for virksomheder, der designer, producerer, importerer eller sælger tekstil- og beklædningsprodukter, begynder forberedelserne nu.
Det er let at tænke: "Det tager vi senere." Men før du ved af det, har konkurrenterne måske allerede overhalet dig – og bruger de nye krav som en konkurrencefordel.
På dette morgenevent deler Grant Thornton, Kruso og Green Cotton konkrete erfaringer med, hvordan virksomheder kommer godt i gang – både strategisk, organisatorisk og teknisk – så du og din virksomhed undgår at stå tilbage, når deadline rammer.
Du får blandt andet:
- overblik over de nye DPP-krav
- konkrete erfaringer fra by Green Cotton
- indsigt i governance, data og implementering
- inspiration til, hvordan strategi og teknologi spiller sammen
- overblik over relevante tilskuds- og finansieringsmuligheder
Green Cotton: sådan omsætter du kravene til handling
Sanne Nørgaard, CCO hos Green Cotton, holder oplæg om virksomhedens arbejde med digitalt produktpas, efterfulgt af et kort interview.
Green Cotton er en dansk tekstilvirksomhed, der producerer økologisk og bæredygtigt tøj, og var blandt de første i Danmark til at arbejde med digitalt produktpas i tekstilbranchen – og med forbrugeren i centrum.
Du får indblik i, hvordan virksomheden har grebet det an: hvilke udfordringer de mødte undervejs, hvilke beslutninger de traf, og hvilke erfaringer de tog med sig.
Hvem henvender arrangementet sig til?
Arrangementet er relevant for virksomheder, der designer, producerer, importerer eller sælger tekstil- og beklædningsprodukter på det europæiske marked og ønsker et praksisnært overblik over Digital Product Passport.
Det er særligt relevant for dig, der arbejder med:
- ESG og bæredygtighed
- Product Compliance og jura
- Produktudvikling
- Supply chain og digitalisering
- Drift og operationel udvikling
- Ledelse
Praktiske informationer & tilmelding
- Tid: Torsdag den 27. august 2026 kl. 07.45-10.15
- Sted: Villa Post, Kannikegade 16, 8000 Aarhus
- Tilmelding: Arrangementet afholdes i samarbejde med Kruso.
👉 Tilmeld dig via Krusos hjemmeside her: Fremtidens produkter har et pas
Se samme event i København her: Fremtidens produkter har et digitalt pas - København
Begivenhedsprogram
-
07:45
Velkomst, morgenmad og netværk
Dørene åbner kl. 07.45. Nyd en kop kaffe og lidt morgenmad, mens du møder de øvrige deltagere, inden programmet går i gang.- Irene Hvid | Partner | Head of ESG - Grant Thornton
-
08:00
Hvad er det digitale produktpas?
En introduktion til det digitale produktpas (Digital Product Passport, DPP): Hvad er det, hvorfor indføres det, og hvad betyder det for virksomheder på tværs af værdikæder og produktkategorier?- Anton Göranson | Sustainability Consultant - Kruso Group
-
08:15
Case: Green Cotton
Sanne Nørgaard, CCO hos Green Cotton, holder oplæg om virksomhedens arbejde med digitalt produktpas, efterfulgt af et kort interview.- Sanne Nørgaard | CCO - Green Cotton
-
09:00
Kom godt i gang: strategi, data og planlægning
Hvordan griber I arbejdet an? Få indsigt i, hvordan I strukturerer processen, kortlægger databehov og udarbejder en realistisk implementeringsplan.- Anne Katrine Wolgast | Senior Bæredygtighedskonsulent - Grant Thornton
-
09:00
Kom godt i gang: systemer, data og det digitale produktpas
Den tekniske side af Digital Product Passport: Hvilke systemer har I brug for, hvordan flyder data gennem løsningen, og hvilke forhold skal I være særligt opmærksomme på?- Nils Brinkø | Group CTO & Partner - Kruso Group
- Morten Jørgensen | Technical Business Consultant - Kruso Group
-
09:45
Finansiering og støttemuligheder
Få en introduktion til Erhvervshusets ESG-puljer, herunder mulighederne for at få støtte til rådgivning og indkøb af software, der kan understøtte arbejdet med det digitale produktpas. Vi gennemgår ansøgningsprocessen og de vigtigste krav til ansøgningen – og deler praktiske erfaringer fra SMV'er, der allerede har benyttet ordningerne.- Brian Sørensen | Erhvervshus Midtjylland
-
10:00
Spørgsmål og svar
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til dagens oplægsholdere og drøfte konkrete cases og næste skridt. -
10:15
Tak for i dag
