Få større ansvar og arbejd tæt på kunder og beslutninger
Ønsker du mere ansvar, et stærkt arbejdsmiljø og mulighed for at arbejde med både nationale og internationale kunder?
Har du + 6 års erfaring inden for revisionsbranchen og ønsker du at bruge din faglighed tæt på kunderne?
Hos Grant Thornton i København søger vi en erfaren revisor, der i tæt samarbejde med partnere, kunder og team er med til at løse komplekse og værdiskabende opgaver for vores voksende kundeportefølje.
Grant Thornton er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed og en del af et internationalt netværk med mere end 78.000 medarbejdere globalt. Fra vores moderne kontor i Nordhavn arbejder vi tæt sammen om at rådgive ambitiøse virksomheder på tværs af brancher.
Vi tror på nærhed, faglighed og samarbejde og på at de bedste løsninger skabes, når vi er tæt på kundernes hverdag, udfordringer og strategiske beslutninger.
Om rollen
Du bliver en central faglig sparringspartner og får et stort ansvar i løsningen af opgaverne for vores kunder.
Dine primære opgaver vil være:
- Revision og regnskab med fokus på værdiskabende rådgivning
- Omstruktureringer, generationsskifter samt køb og salg
- Løbende sparring med kunder om forretningsmæssige og strategiske beslutninger
- Planlægning, koordinering og kvalitetssikring af teamets arbejde
Du arbejder tæt sammen med partnerne og fungerer som rådgiver for kunder med høje forventninger til både kvalitet, dialog og samarbejde.
Din profil
- Du har mere end 6 års praktisk erfaring med revision, regnskab og skat
- Du er enten i gang med cand.merc.aud. eller færdiguddannet
- Har du ambitioner om at blive statsautoriseret revisor, støtter vi naturligvis op om dette
Derudover ser vi gerne, at du:
- Kan bevare overblikket i komplekse opgaver og arbejder struktureret
- Er ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs – på egne, teamets og kundernes vegne
- Er udadvendt, nærværende og empatisk i din tilgang
- Har stærke analytiske evner og en forretningsorienteret forståelse
- Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
Du motiveres af udvikling, både din egen og teamets og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø.
Derfor Grant Thornton
Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – hinanden og vores kunder. Det giver stærkere relationer, bedre løsninger og større arbejdsglæde.
Vi tilbyder blandt andet:
- Fokus på work/life balance
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- 5 feriefridage
- Attraktive barselsforhold og sundhedsforsikring
- Fokus på sundhed, kost, motion og bevægelse
- Mange sociale og faglige arrangementer
- En stærk lønpakke og mulighed for videreuddannelse
Du bliver en del af et uformelt, engageret og fagligt stærkt miljø, hvor trivsel og tempo går hånd i hånd.
Placering: Nordhavn, København
Opstart: Efter aftale
Sådan søger du
Klik på ansøgningsknappen, upload dit CV, skriv "Revisor" og fortæl os, hvordan du kan gøre en forskel hos Grant Thornton.
Vi glæder os til at høre fra dig.