Ledige stillinger

Erfaren Regnskabskonsulent

København
Ansøg nu
Placering:
København
Jobtype:
Fuldtid
Specialer:
Rådgivning
Jobtype:
Fuldtid

Vil du være den betroede sparringspartner for ambitiøse virksomheder?

Hos Grant Thornton i København søger vi en erfaren regnskabsprofil, der motiveres af ansvar, relationer og høj faglighed.

Du er typen, der får energi af at skabe struktur, sikre kvalitet i detaljen og samtidig være tæt på kunderne og deres forretning.

Her får du ikke bare et klassisk bogholderijob. Du bliver en vigtig rådgiver og samarbejdspartner for en række spændende ejerledede og mellemstore virksomheder, hvor din indsats gør en reel forskel i hverdagen.

Fra vores kontor i Nordhavn hjælper vi kunder med alt fra daglig drift til rapportering, controlling og sparring, altid med fokus på nærhed, ordentlighed og høj kvalitet.

Introduktion til rollen

Som Regnskabskonsulent hos Grant Thornton får du selvstændigt ansvar for dine egne kunder og bliver en central del af et stærkt fagligt team.

Du arbejder bredt med regnskab og økonomi og får en hverdag med stor variation og tæt kundekontakt. Rollen passer til dig, der trives med ansvar, arbejder struktureret og naturligt opbygger tillidsfulde relationer.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Finansbogholderi fra A-Z
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Fakturering, betalinger og afstemninger
  • Løbende controlling og kvalitetssikring
  • Momsafstemning og momsindberetning
  • Rapportering og klargøring til årsregnskab
  • Udarbejdelse af afstemningsmateriale
  • Ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration

Hvem er du?

Du har solid erfaring inden for regnskab og motiveres af at levere høj kvalitet samt skabe gode kundeoplevelser.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle i et revisions- eller konsulenthus
  • Har en relevant uddannelse inden for regnskab eller økonomi
  • Arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar
  • Er detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Trives i kundedialogen og formår at skabe tillid
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du har erfaring med e-conomic.

Hvorfor Grant Thornton

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og ordentlighed er mere end bare ord.

Vi ved, at erfarne profiler motiveres af tillid, indflydelse og muligheden for at udvikle sig, uden at gå på kompromis med balance og arbejdsglæde.

Hos Grant Thornton får du blandt andet:

  • Selvstændigt ansvar og stor frihed i rollen
  • Tæt samarbejde med ambitiøse kunder
  • Faglig udvikling og sparring med dygtige kollegaer
  • Fleksibilitet og en uformel kultur
  • Et stærkt socialt fællesskab
  • Mulighed for at præge både din egen rolle og vores fortsatte vækst

Opstart: Efter aftale

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior TA Specialist Lea Laura Heidemann på tlf.: 3527 5133

Sådan søger du

Klik på ansøgningsknappen, upload dit CV og fortæl os, hvad der motiverer dig i dit arbejde med regnskab og kunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg nu