Lørdag 13. juni kl. 10.00-11.00

Tillidsteltet (indgang fra Møllestræde 2)

Mød revisorer og skatteeksperter til kaffe, croissanter og uformel morgensnak

Hvordan får vi et skattesystem, der både fungerer effektivt og giver mening for mindre virksomheder?
Over morgenkaffe og croissanter inviterer Grant Thornton og Skattestyrelsen til en uformel samtale om skat, digitalisering og hverdagen i danske SMV’er.

Hele Folkemødet kan gæster lægge spørgsmål i teltets “Skattekiste” – anonymt eller åbent. Lørdag morgen samler vi udvalgte spørgsmål op og tager dem med i dialogen mellem Skattestyrelsen, revisorbranchen og publikum.

Arrangementet er uformelt og dialogbaseret – med mulighed for at fortsætte samtalen rundt i teltet efterfølgende.

Paneldeltagere

Kristian Lydolph | Partner, Grant Thornton

Lone Strøm | Administrerende direktør, FSR - danske revisorer

Marie Honoré | Kommunikationschef, Grant Thornton

Sofie Østergaard | TV-vært, Moderator

Læs mere om debatten her

Debatter og talks i Tillidsteltet

På folkemødet sætter vi fokus på revisions- og rådgivningsbranchen, når vi slår teltdugen på for Tillidsteltet (N22).  

Om du er til byrdebanko, AI-debat eller talks om iværksætteri og skatteforhold kan du møde en lang række eksperter, der alle giver indblik i en revisions- og rådgivningsbranche i hastig udvikling. 

Programmet opdateres løbende og kan findes her