Den rigtige venture-investor til at skalere din virksomhed
Venture kapital kan være et afgørende løft for virksomheder med et stærkt produkt, højt vækstpotentiale og behov for kapital til at skalere hurtigt. Hos Grant Thornton Corporate Finance hjælper vi danske vækstvirksomheder med at navigere i markedet for venture kapital, strukturere processen og finde de investorer, der passer til virksomhedens strategi og rejse.

Venture kapital som løft til vækst
Venture kapital handler ikke kun om kapital, men også om at få den rigtige partner ind i ejerkredsen. Den rette investor kan tilføre:
- kapital til produktudvikling, international skalering og opbygning af organisation
- erfaring med at skalere lignende virksomheder
- adgang til netværk, kunder og efterfølgende investorrunder.
Samtidig indebærer venture investeringer ofte klare forventninger til vækst, governance og rapportering. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt på både vækstplanen og de vilkår, der følger med.

Proces: fra overvejelse til investor på plads
Afklare behov og strategi
Vi afklarer forretningsmodel, vækstplaner og kapitalbehov og vurderer, om venture kapital er den rette finansieringsform i forhold til strategi og modenhed.
Forberede og skærpe equity story
Vi gennemgår nøgletal, marked og vækstcase og udarbejder investormateriale, der tydeligt formidler virksomhedens potentiale.
Identificere og møde de rette investorer
Vi screener markedet og udvælger relevante venturefonde, family offices og andre investorer i Danmark og internationalt og tilrettelægger en struktureret proces for investormøder og due diligence.
Forhandle vilkår og lukke runden
Vi bistår i forhandlingerne om værdiansættelse, ejerandele, governance og øvrige vilkår og hjælper med at sikre en aftale, der giver et stærkt fundament for virksomhedens videre vækst.
Sådan hjælper vi dig
Grant Thorntons Corporate Finance-team rådgiver om hele processen fra de første overvejelser til closing. Vi hjælper blandt andet med:
- forretnings- og vækstgennemgang, så casen står stærkt over for investorer
- udarbejdelse og skærpelse af equity story og investormateriale
- screening og udvælgelse af relevante investorer via Grant Thorntons globale netværk
- tilrettelæggelse af proces og struktur for investorrunder
- forhandling af vilkår, herunder værdiansættelse, ejerandel og governance
Målet er at sikre, at du får den rette investor ind på de rette vilkår og med et fælles billede af virksomhedens potentiale.


