Omsætningen for det danske revisions- og rådgivningshus når 640 mio. kroner i 2025, mens efterspørgslen på både revision og rådgivning stiger i et mere komplekst marked.
Grant Thornton Danmark leverer vækst i 2025 drevet af generel øget efterspørgsel på revisions- og rådgivningsydelser. Virksomheden styrker dermed sin position blandt de største rådgivnings- og revisionshuse i Danmark.
Grant Thornton Danmark øgede i 2025 omsætningen til 640 mio. kr., svarende til en vækst på 11 %. Samtidig rundede bruttoresultatet 504 mio. kr., mens resultatet endte på 43,7 mio. kr.
Væksten er drevet af en stigende efterspørgsel på revision og rådgivning i et marked, hvor virksomheder i stigende grad skal navigere i nye krav, risici og forventninger.
“I foråret 2025 lancerede vi vores 2030-strategi, Fokuseret Fællesskab. Med den har vi sat en klar retning for, hvordan vi arbejder mere integreret på tværs af forretningen, forbedrer vores effektivitet og skaber mere smidige processer – samtidig med, at vi styrker governance og kvalitet i vores leverancer. Vi oplever fortsat en stigende efterspørgsel på vores ydelser og har haft stærk vækst på tværs af alle forretningsområder,” siger Brian Rasmussen, partner og CEO i Grant Thornton Danmark.
Styrket position blandt danske SMV’er
I 2025 har Grant Thornton fortsat styrket sin position i markedet for SMV’er. Med næsten 12.000 håndterede årsrapporter placerer virksomheden sig blandt de fem største i Danmark målt på antal kunder.
“Danmark er kendetegnet ved mange innovative og driftige virksomheder. Det er dem, der er med til at forme Danmark – og dem, vi bl.a. hjælper med revision, andre erklæringsydelser og rådgivning. Selvom vi bliver større, fastholder vi vores fokus på at være tæt på og udvikle os sammen med kunderne, uanset deres størrelse,” siger Brian Rasmussen.
Vækstambitioner i et marked i konsolidering
Markedet for revision og rådgivning er i stigende grad præget af konsolidering og øgede investeringskrav til teknologi, specialisering og kompetencer.
Med sin 2030-strategi har Grant Thornton sat en tydelig retning for den fortsatte udvikling med ambitioner om yderligere vækst og en styrket position som rådgivningshus for dansk erhvervsliv.
“Branchen bevæger sig hurtigt, og det kræver, at vi investerer i både specialisering og nye kompetencer. Vores ambition er klar: vi skal vokse lønsomt og samtidig styrke vores position som en relevant rådgivningspartner for danske virksomheder,” siger Brian Rasmussen.
I løbet af 2025 har Grant Thornton blandt andet etableret en ESG-afdeling og lanceret interimservice til hele økonomifunktionen.
I år er Grønlands Revision blevet en del af Grant Thornton Danmark med virkning pr. 1. februar 2026.
I 2026 forventer selskabet en fortsat positiv udvikling med en omsætning, der runder 700 mio. kroner, svarende til en vækst pa cirka 10 %.
Nøgletal fra årsrapporten
- Omsætning: 640 mio. kr. (+11 %)
- Bruttoresultat: 504 mio. kr. (+9 %)
- Resultat: 43,7 mio. kr.
- Medarbejdere: 573
- Omsætning pr. medarbejder: +10 %
- Top 5 i Danmark målt på antal årsrapporter
- Top 7 i Danmark målt på omsætning
Årsrapporten 2025
Om Grant Thornton Danmark
Grant Thornton er et ledende revisions- og rådgivningshus med knap 650 personer fordelt på ni kontorer i hele landet. Vi er desuden til stede i Grønland gennem Grønlands Revision, som er en del af Grant Thornton Danmark. Vores mission er at styrke vækstpotentialet i alle dele af erhvervslivet gennem nærværende, skræddersyet rådgivning og revision, der rækker ud over det forventelige.
Grant Thornton Danmark er medlem af Grant Thornton International Limited-netværket (GTIL), som giver adgang til medlemsfirmaer i mere end 150 markeder verden over.
For yderligere information kontakt
Kommunikationschef Marie Honoré, Grant Thornton Danmark
E-mail: marie.honore@dk.gt.com
Mobil: +45 23 24 69 66
Pressekontakter
