-
Cookies
Her kan du finde information om, hvordan Grant Thornton håndterer cookies.
-
Databehandling
Læs mere om Grant Thorntons rolle som hhv. databehandler og dataansvarlig. Find også en oversigt over vores databehandlere og underdatabehandlere.
-
Gennemsigtighedsrapport
Læs Grant Thorntons gennemsigtighedsrapport 2022.
-
Privatlivspolitik
Her finder du information om, hvordan Grant Thornton behandler dine private data.
-
Whistleblowerpolitik
Læs Grant Thorntons whistleblowerpolitik her.
-
Bogføring
Vi kan hjælpe jer med jeres bogføringsbehov uanset om det er manuelt eller digitalt. Derudover kan du også outsource hele din bogføring til os, så sørger vi for at dine regnskabstal altid er opdaterede.
-
CFO Service
Grant Thornton tilbyder interim ressourcer, outsourcing og bogføring som fleksibel støtte til økonomifunktionen. Løsningerne dækker alt fra spidsbelastninger og midlertidig ressourcedækning til digitalisering, procesoptimering og styrket finansiel rapportering. Med CFO Service får virksomheder adgang til eksperter og kapacitet på alle niveauer – fra controllere og bogholdere til økonomichefer.
-
Corporate Finance
Vi tilbyder strategisk og finansiel rådgivning omkring køb og salg af virksomheder, børsnoteringer og kapitalrejsninger med fokus på små og mellemstore virksomheder.
-
Digitalisering
Vi kan hjælpe dig med at digitalisere dine administrative arbejdsgange og give dine medarbejdere en lettere hverdag. Læs mere om vores ydelser her.
-
ESG og Bæredygtighed
ESG og Bæredygtighed
-
IT-revision & Rådgivning
Vi arbejder både med at verificere og attestere serviceleverandørers it-systemer, hvad enten det gælder ISO 27001, ISO 27002, ISO 27701, GDPR, NIS2 i ISAE 3402 eller ISAE 3000 erklæringer, eller SOC1, SOC2 , ligesom vi arbejder med rådgivning for vores kunder, der ønsker at implementere disse standarder.
-
Moms & Afgifter
Grant Thornton kan hjælpe dig med at få overblik over reglerne for momsen og de afgifter, der skal betales i din branche. Vi har styr på reglerne og kan sætte det korrekt op i jeres økonomisystem.
-
Revision & Regnskab
Vi håndterer både små og store regnskabs- og revisionsopgaver og er optaget af at sikre, at du får det bedste overblik over din økonomiske situation.
-
Skat
Vi giver dig skatterådgivning, der er til at forstå og sørger for at skatten ikke bliver højere, end den skal være. Derudover kan vi rådgive dig om de skattetekniske konsekvenser, som f.eks. ejerskifte, generationsskifte eller investeringer kan give dig og din virksomhed.
-
Transaction Advisory Services
Transaction Advisory Services
-
Økonomisk rådgivning
Grant Thornton har stor erfaring med økonomisk rådgivning og udvikling af virksomheder.
-
Construction
Læs mere om vores ydelser indenfor Construction
-
Energy & Resources
Læs mere om vores ydelser indenfor Energy & Resources
-
Real Estate
Læs mere om vores rådgivning og ydelser inden for Real Estate
-
Shipping & Transportation
Læs mere om vores ydelser og rådgivning inden for Shipping & Transportation
-
Teknologi, kommunikation, medier og underholdning
Læs mere om vores ydelser indenfor teknologi, kommunikation, medier og underholdning.

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort forskellige typer af energi-, miljø- og vandafgifter. I denne artikel kan du læse mere om, hvornår og hvordan afgifterne kan godtgøres.
Sådan opnår du afgiftsgodtgørelse på energi og vand
Følgende betingelser skal være opfyldt, før virksomheden kan opnå godtgørelse af afgifter på energi og vand:
- Din virksomhed (eller anden registreret enhed) skal være momsregistreret
- Fakturaen skal være udstedt til virksomheden – eller anden registreret enhed – og indeholde oplysninger om de opkrævede afgifter. Her skal du særligt være opmærksom på:
- Det behøver ikke at være vandværket eller energiforsyningsselskabet, der har sendt fakturaen direkte til virksomheden. Hvis fakturaen er fremsendt af en udlejer eller anden tredjepart, skal afgiftssatsen dog fremgå af den pågældende faktura, førend afgiften kan godtgøres.
- Afgifter kan som hovedregel godtgøres på baggrund af både aconto- og endelige fakturaer. For elafgift kan der dog kun opnås godtgørelse på baggrund af endelige forbrugsafregninger.
- Afgifterne kan kun godtgøres i det omfang, din virksomhed anvender energi/vand til eget forbrug
- Hvis virksomheden har både momspligtige og momsfrie indtægter, reduceres omfanget af godtgørelsen i overensstemmelse med virksomhedens splitmomsprocent
- Hvis din virksomhed af forskellige årsager ikke tidligere har søgt om godtgørelse af berettigede afgifter, kan der søges genoptagelse op til tre år tilbage.
Moms- og afgiftsafdelingen hos Grant Thornton bistår naturligvis gerne med opgørelse og anmodning om tilbagebetaling.
Hvis din virksomhed har forbrug af brændsler (olie, gas, kul m.v.) til produktion af varer
Virksomheden kan få godtgjort afgiften af brændsler (olie, gas, kul m.v.), der anvendes til produktion (proces). Der stilles dog krav om, at brændslerne bruges i en produktionsproces, der forarbejder eller fremstiller varer, som er bestemt til salg.
Afgift af brændsler, der anvendes i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer og indirekte bidrager til rumopvarmning, kan også godtgøres. Det gælder dog kun fuldt ud, hvis højst 10% af energien i anlægget anvendes til opvarmning.
Hvis din virksomhed (eller anden registrerede enhed) ikke kan dokumentere – via specifik måling – at rumvarmeforbruget udgør højst 10%, nedsættes godtgørelsen med en kvm-afgift på 10 kroner pr. kvm pr. måned.
Hvis du er udlejer af fast ejendom
Kravet om, at energi og vand skal anvendes af virksomheden selv og til momspligtige formål, betyder, at udlejere ikke kan få godtgjort afgifter for forbrug, der anvendes af lejere. Dette gælder, uanset om udlejningen er frivilligt momsregistreret eller ej.
Som udlejer kan du dog viderefakturere det individuelt udmålte energi- og vandforbrug inkl. moms til lejerne. Det er relevant, hvis en eller flere lejere driver momsregistreret virksomhed – da det så er lejerne, der som forbrugere kan få godtgjort afgifter af energi og vand.
Kontakt os gerne, hvis du er udlejer og har brug for hjælp til at etablere en proces for viderefakturering af energi og vand.
Godtgørelse af forbrug til fællesarealer
En udlejer kan få godtgjort afgifter af energi og vand, der anvendes til lys, varme m.v. på fællesarealer, f.eks. trappeopgange og udenomsarealer, forudsat at forbruget ikke viderefaktureres inkl. afgift og moms til lejerne. I så fald betragtes udlejeren som forbruger.
Afgiftssatser for 2024 og 2025
Få overblik over godtgørelse og afgiftssatser for 2024 og 2025
Godtgørelse af afgift på olie, gas eller kul til rumvarme i hoteller m.v.
Hoteller og lignende virksomheder, der tilbyder korttidsindkvartering (mindre en én måneds varighed), campingenheder mv., kan få godtgjort afgift af olie, gas eller kul til rumvarme, til komfortkøling af rum og til varmt vand ved indkvartering. Det gælder dog kun, hvis energien ikke opkræves særskilt over for gæsterne.
Godtgørelsen forudsætter som udgangspunkt, at forbruget opgøres ved måling. Alternativt kan hoteller anvende en skematisk metode, hvor det tildelte areal per gæst ganges med 1,2. Godtgørelsen reduceres dog med procesafgift – 13,02% for olie og 3,47% for gas og kul (2025-satser).
Ordningen har særligt betydning for hoteller i områder, hvor der stadig anvendes fossile brændsler til opvarmning. I hovedstadsområdet, hvor varme typisk leveres via fjernvarme baseret på affald eller biobrændsel, har ordningen mindre relevans.
Fra 1. januar 2025 kan der ikke opnås godtgørelse af CO₂-afgift på kvoteomfattet energi til rumvarme.
Særligt for landbrug og beslægtede erhverv
Hvis din virksomhed er omfattet af særlige regler for landbrug og/eller anvender vand til produktion, der evt. medfører spildevand, gælder der helt særlige regler for at få godtgjort afgifter af energi og vand.
Vi sidder klar til at vejlede dig gennem de særlige afgiftsregler, der gælder for virksomheder inden for landbrug og beslægtede erhverv som f.eks. gartneri, skovbrug, fiskeri og frugtavl.
Få hjælp og rådgivning hos Grant Thornton
Har du spørgsmål eller behov for hjælp til opgørelse og indberetning af godtgørelsesberettigede afgifter, sidder Grant Thorntons Moms- & afgiftsafdeling klar til at rådgive dig.
Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe jer igennem afgiftsgodtgørelserne for 2025.