Nyhed

Grant Thornton køber Poul Hansen & Co.’s outsourcing-forretning

insight featured image

Grant Thornton er glad for at kunne annoncere købet af Poul Hansen & Co.’s outsourcing-forretning pr. 1. januar 2019. Firmaet er specialister inden for outsourcing af løn, regnskab og administration, og Poul Hansen overtager i samme ombæring jobbet som Head of Outsourcing i Grant Thornton.

Opkøbet af Poul Hansen & Co. skal være med til at sikre både Grant Thornton og Poul Hansen & Co. synergimæssige fordele.

Grant Thorntons ekspertise inden for revision, HR, skat, TAS og IT kombineres nu med Poul Hansen & Co.’s ekspertise inden for lønadministration til internationale og lokale virksomheder – og deres ydelser inden for administration, regnskab og økonomistyring, der alle bygger på den nyeste teknologi, som sikrer maksimal automatisering og datasikkerhed. 

Grant Thorntons outsourcing-afdeling består af mere end 20 dedikerede fagfolk, der er klar til at betjene lokale og internationale kunder med alt fra 1 til +1.000 medarbejdere. Poul Hansen & Co. har mere end ti års erfaring med at yde lønservice til lokale og multinationale virksomheder inden for banking, tech, produktion, detailhandel mv.

Poul Hansen og Co. har desuden erfaring med økonomistyring på CFO-niveau, hvilket gør dem til den perfekte partner for virksomheder, der søger outsourcing af administration, regnskab og økonomisk rådgivning.