Du er en erfaren revisor, der trives i feltet mellem revision, regnskab og rådgivning og som motiveres af at arbejde tæt på kunderne og deres forretning. Samtidig er du nysgerrig på, hvad Danmarks 7. største revisionsselskab kan tilbyde, når du vil tage næste skridt i din faglige udvikling.
Hos Grant Thornton i København søger vi en erfaren revisor, der i tæt samarbejde med partner, kunder og team skal være med til at løse komplekse og værdiskabende opgaver for vores voksende kundeportefølje.
Grant Thornton er en del af et globalt revisions- og rådgivningsnetværk med mere end 78.000 medarbejdere. Fra kontoret i Nordhavn arbejder vi tæt sammen, om at rådgive nogle af landets mest ambitiøse ejerledede og mellemstore virksomheder.
Vi tror på nærhed, faglighed og ægte samarbejde og vi skaber værdi ved at være tæt på kundernes hverdag, udfordringer og strategiske beslutninger.
Om rollen
I denne rolle bliver du en central faglig drivkraft i løsningen af komplekse opgaver for mellemstore og større ejerledede selskaber og koncerner på tværs af brancher.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Revision og regnskab med fokus på værdiskabende rådgivning
- Omstruktureringer, generationsskifte og køb/salg
- Sparring med kunder på strategiske og forretningsnære beslutninger
- Deltagelse i planlægning, kvalitetssikring og koordinering af teamets arbejde
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med partnerne og være rådgiver for kunder med høje forventninger til både kvalitet og samarbejde.
Din profil
Du har mindst 5 års praktisk erfaring med revision, regnskab og skat.
Uddannelsesmæssigt er du i gang med eller har færdiggjort cand.merc.aud. og går du med tanker om at blive statsautoriseret revisor, støtter vi naturligvis op om det.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har stærke analytiske kompetencer og kan bevare overblikket i komplekse opgaver
- Arbejder ansvarsfuldt, målrettet og med høj faglig integritet
- Er udadvendt, nærværende og skaber tillid i dine relationer
- Er forretningsorienteret og har blik for kundens behov
- Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
Du er engageret, vedholdende og motiveres af at udvikle både dig selv og teamet omkring dig.
Hvorfor Grant Thornton
Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark.
Her er nærvær ikke bare et ord, det er en arbejdsform. Vi er kendt for vores stærke fællesskab, uformelle kultur og korte afstande mellem kollegerne.
Du får en hverdag, hvor din faglighed betyder noget og hvor både tempo og trivsel går hånd i hånd.
- Et stærkt fællesskab, højt humør og faglig sparring
- En arbejdsplads, hvor trivsel og tempo går hånd i hånd
- Mulighed for at præge din rolle og udvikle dig fagligt
- Et revisionshus i vækst med moderne rammer i Nordhavn
Opstart: Efter aftale
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TA Specialist Lea Laura Heidemann på tlf.: 3527 5133 eller mail lea.heidemann@dk.gt.com
Sådan søger du
Klik på ansøgningsknappen, upload dit CV og fortæl os, hvordan du kan gøre en forskel hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig.