Aftalen styrker revisions- og rådgivningstilbuddet i Grønland ved at koble den stærk grønlandske forankring med adgang til et bredt fagligt fællesskab og international specialistviden hos Grant Thornton.
Grønlandske revisionskunder vil kunne se frem til endnu bedre betjening i fremtiden, når Grønlands Revision indtræder som del af Grant Thornton Danmark. Grønlands Revision fortsætter under nuværende navn og brand med Per Laugesen og Per Jansen som ledende partnere.
Begge har mange års erfaring fra det grønlandske erhvervsliv og baggrund i internationale revisionshuse.
”Vi er meget glade for det partnerskab, vi har indgået. For os handler det her først og fremmest om at kunne tilbyde vores kunder endnu stærkere rådgivning og revision - både i dag og på den lange bane. Ved at blive en del af Grant Thornton får vi adgang til compliance, kompetencer og specialister, samtidig med at vi bevarer vores tætte relationer i Grønland,” siger Per Laugesen, partner i og stifter af Grønlands Revision.
”Grant Thornton kommer med en platform og ressourcer, som kan styrke vores tilbud. Det kommer til at blive et løft både i forhold til paletten af rådgivning, vi kan tilbyde vores kunder, og også et løft til den faglige udvikling af vores medarbejdere,” siger Per Jansen, partner i Grønlands Revision.
Grønlands Revision har gennem mange år været en central aktør i det grønlandske erhvervsliv med dyb indsigt i grønlandske forhold og et stærkt fokus på kvalitet, etik og samfundsansvar. Med den nye aftale vil de fremover også kunne trække på yderligere kompetencer og specialister i Grant Thornton Danmark.
Mangeårigt samarbejde går forud for aftalen
Parterne kender hinanden godt fra mange års samarbejde i Revisorgruppen Danmark, hvor samarbejdet over tid har vist et solidt fagligt og kulturelt match.
”Grønlands Revision har en stærk lokal position og en tilgang til revision og rådgivning, som passer naturligt ind i Grant Thornton. Vi har haft en god dialog om det fremtidige samarbejde, og det er tydeligt, at vi deler både ambitioner og værdier baseret på tillid, engagement og lokal forankring, siger Brian Rasmussen, partner og CEO for Grant Thornton Danmark, og fortsætter:
”Samtidig betyder aftalen, at vi fremover kan betjene de kunder, vi allerede har i Grønland, endnu bedre gennem en stærk grønlandske tilstedeværelse, noget vores kunder har efterspurgt”.
Med aftalen håber parterne, at Grønlands Revision – nu som en del af Grant Thornton Danmark – fortsat kan udvikle sig i takt med behovene i det grønlandske erhvervsliv og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling.

Om Grønlands Revision:
Grønlands Revision A/S er et statsautoriseret revisionsaktieselskab beliggende i Grønlands hovedstad Nuuk, hvorfra kunder betjenes over hele Grønland. Virksomheden blev etableret i 2005 og er i dag Grønlands største revisionskontor målt på antal medarbejdere.
Læs mere på: www.revisor.gl
Om Grant Thornton:
Grant Thornton Danmark er et ledende revisions- og rådgivningshus med cirka 650 personer fordelt på ni kontorer i hele Danmark. Vores mission er at styrke vækstpotentialet i alle dele af erhvervslivet gennem nærværende, skræddersyet rådgivning og revision, der rækker ud over det forventelige.
Læs mere på: www.grantthornton.dk
For yderligere information kontakt
Kommunikationschef Marie Honoré, Grant Thornton Danmark
E-mail: marie.honore@dk.gt.com
Mobil: +45 23 24 69 66
Pressekontakter
