Ved årsskiftet er der trådt nye regler i kraft om de såkaldte tillægslån til ejendomsskatter.
De nye regler skal bl.a. reducere antallet af små lån og gøre det lettere for boligejere og potentielle boligkøbere at få indsigt i eksisterende ejendomsskattelån.
Hvad er tillægslån, og hvordan opstår de?
Tillægslån hænger tæt sammen med de nye boligskatteregler fra 2024.
For en lang række boligejere ville de nye boligskatteregler have medført en stigning i ejendomsskatterne, men som led i udmøntningen af boligskatteforliget fra 2017 blev der i 2024 indført den såkaldte skatterabat. Skatterabattens formål er at sikre, at ingen boligejere, der har købt deres bolig før 2024, betaler en højere boligskat ved overgangen til de nye skatteregler.
I praksis har det dog vist sig, at Skattestyrelsen i mange tilfælde ikke har kunnet beregne skatterabatten korrekt. Når rabatten efterfølgende er blevet genberegnet på årsopgørelsen, har det kunnet føre til restskatter. Disse restskatter har boligejere haft mulighed for at indefryse som lån – de såkaldte tillægslån – der er en del af ordningen for indefrysning af ejendomsskatter.
Tillægslånene administreres af skatteforvaltningen og der beregnes renter af lånene.
Ny bagatelgrænse skal lette den administrative byrde
Lånene har tidligere kunnet stiftes uanset beløbenes størrelse. Alene i 2024 stiftede ca. 106.000 boligejere rentebærende lån på under 300 kr. ifølge Skatteministeriets egne tal. Det har både skabt mere administrativt arbejde og større ulejlighed for boligejere med meget små lån.
For at mindske både den administrative byrde for skatteforvaltningen og ulejligheden for boligejerne, er der nu vedtaget en bagatelgrænse for tillægslån.
Bagatelgrænsen indebærer, at der i 2026 ikke kan etableres lån på beløb under 307 kr. Opgøres den endelige skatterabat på en ejendom i 2025 f.eks. 300 kr. lavere, end den var beregnet på forskudsopgørelsen, vil der ikke kunne stiftes et tillægslån. I stedet medregnes de 300 kr. som en skat til betaling på ejerens årsopgørelse.
Tillægslån stiftes fortsat uden forudgående høring fra Skattestyrelsen, og det anbefales derfor, at boligejere tilgår deres skattemappe, hvis de er i tvivl, om de har fået et tillægslån eller ej.
Større åbenhed om indefrysningslån
En anden væsentlig ændring handler om offentlighed.
Indefrysningslån opkræves, når ejendommen sælges, for lånene hæfter på selve ejendommen. Det betyder, at skattekravet kan tilfalde en fremtidig køber/ejer af ejendommen, hvis den tidligere ejer ikke kan betale lånet tilbage.
Tidligere har sådanne lån ikke været offentligt tilgængelige, da de ikke blev tinglyst. En potentiel køber har derfor ikke uden videre kunnet se, om der var knyttet tillægslån til en ejendom. Ønskede en køber indsigt i ejendommens eventuelle lån, har det krævet ejerens samtykke og en ejendomsrapport fra Erhvervsstyrelsen mod betaling.
Men sådan er det ikke længere.
Med de nye regler vil lånene nu fremgå af tinglysningssystemet med det samlede lån inklusive påløbne renter. For at få indsigt i ejendommen vil det altså ikke længere være en forudsætning, at ejeren af ejendommen samtykker, og der skal ikke længere betales et gebyr for at tilgå oplysningerne.
Har du brug for rådgivning?
Grant Thornton er eksperter i vurdering og beskatning af fast ejendom, og vi er klar til at hjælpe dig eller din virksomhed med rådgivning inden for de offentlige ejendomsvurderinger og/eller ejendomsskatter.
