Grant Thornton er din samarbejdspartner, når din virksomhed har brug for mere end bare tal på papiret. Med dybdegående brancheindsigt og et stærkt fokus på at...
I vores ESG-rapport kan du opnå indsigt i, hvordan vi i Grant Thornton Danmark arbejder med bæredygtighed, og hvordan vi på grundlag af de identificerede...
Vi kan hjælpe jer med jeres bogføringsbehov uanset om det er manuelt eller digitalt. Derudover kan du også outsource hele din bogføring til os, så sørger vi for at dine regnskabstal altid er opdaterede.
Grant Thornton tilbyder interim ressourcer, outsourcing og bogføring som fleksibel støtte til økonomifunktionen. Løsningerne dækker alt fra spidsbelastninger og midlertidig ressourcedækning til digitalisering, procesoptimering og styrket finansiel rapportering. Med CFO Service får virksomheder adgang til eksperter og kapacitet på alle niveauer – fra controllere og bogholdere til økonomichefer.
Vi tilbyder strategisk og finansiel rådgivning omkring køb og salg af virksomheder, børsnoteringer og kapitalrejsninger med fokus på små og mellemstore virksomheder.
Vi arbejder både med at verificere og attestere serviceleverandørers it-systemer, hvad enten det gælder ISO 27001, ISO 27002, ISO 27701, GDPR, NIS2 i ISAE 3402 eller ISAE 3000 erklæringer, eller SOC1, SOC2 , ligesom vi arbejder med rådgivning for vores kunder, der ønsker at implementere disse standarder.
Grant Thornton kan hjælpe dig med at få overblik over reglerne for momsen og de afgifter, der skal betales i din branche. Vi har styr på reglerne og kan sætte det korrekt op i jeres økonomisystem.
Vi giver dig skatterådgivning, der er til at forstå og sørger for at skatten ikke bliver højere, end den skal være. Derudover kan vi rådgive dig om de skattetekniske konsekvenser, som f.eks. ejerskifte, generationsskifte eller investeringer kan give dig og din virksomhed.
Vi uddanner og underviser trainees, som ønsker at blive revisorer eller regnskabskonsulenter. Som trainee kommer man
ofte med en baggrund fra HHX, financial...
Undervisning i form af fysisk træning, lektiehjælp, enkeltfag samt visse aftenskoler m.v. bliver momspligtig fra 1. januar 2026.
En længe ventet ændring af de danske momsregler for undervisningsydelser træder i kraft den 1. januar 2026. Fremover skal danske virksomheder m.v., der tidligere har været fritaget for moms, opkræve moms, hvis undervisningen ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse.
Med ændringen af de danske regler, følger en mere EU-konform regelanvendelse, da virksomheder i andre lande allerede i høj udstrækning har pligt til at opkræve moms af disse ydelser.
De undervisningsformer, der bliver omfattet, er bl.a.:
Holdundervisning i legemsøvelser/fysisk træning, fx fitness, spinning, dans og yoga
Lektiehjælp og enkeltfag
Visse aftenskoler, når undervisningen ikke er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven
Virksomheder, organisationer mv., der i dag er omfattet af momsfritagelsen, skal derfor senest fra 1. januar 2026 opkræve moms af deres ydelser.
Hvad betyder det for dig og dine kunder eller elever?
Virksomheder, organisationer, selvstændige og andre typer erhversdrivende, der fremover skal lægge moms på deres fakturaer, får samtidig bedre mulighed for at trække købsmoms fra på egne udgifter. De slipper også for at betale lønsumsafgift.
For de erhvervsdrivende med mange momsbelagte omkostninger – f.eks. træningsudstyr som spinningcykler samt el, vand og leje af lokaler – kan ændringen derfor betyde en besparelse, fordi købsmoms kan fratrækkes, og lønsumsafgiften bortfalder.
For mindre erhvervsdrivende, f.eks. yogainstruktører uden større udgifter, er situationen en anden. De har kun begrænset købsmoms at fratrække og vil derfor i højere grad sende den ekstra omkostning videre til kunderne. Det kan føre til højere priser på undervisning.
Herudover skal udbydere af undervisning i form af fysisk træning, lektiehjælp, enkeltfag samt visse aftenskoler m.v. være opmærksomme på, at der umiddelbart skal afholdes udgifter til ændring af opsætning af regnskabssystemer, fakturaer og lignende.
I en pressemedddelelse fra Skatteministeriet oplyses det dog, at man vil give adgang til fradrag i indkomstskatten hos forbrugeren. Om dette bliver en realitet er for nuværende uvist.
Hvornår træder ændringen i kraft?
Ændringen træder formelt i kraft den 1. januar 2026.
Hvis det af den ene eller anden årsag er en fordel for virksomheden at opkræve moms tidligere end årsskiftet, er det muligt at gøre dette allerede nu. Det er også teoretisk muligt at opkræve moms med tilbagevirkende kraft, da de danske regler ikke har været i overensstemmelse med EU-lovgivningen
Ændringen udspringer af EU-domme fra 2017. I 2022 sendte Skattestyrelsen en række omdiskuterede styresignaler i høring vedrørende moms på undervisning. Udkastene vakte stor debat, da Skattestyrelsen ønskede at indskrænke den brede danske praksis for momsfritagelse og dermed indføre moms på bl.a. fitnesshold, personlig træning og enkeltfag.
Folkeskolen (herunder friskoler, privatskoler, efterskoler og højskoler)
Voksen- og efteruddannelser, herunder master- og diplomuddannelser samt højere forberedelseseksamen
Den danske momsfritagelse af undervisning er en implementering af en harmoniseret EU- regel. Ændringen af dansk praksis er en konsekvens af tidligere EU-domme, som har fastslået, at fritagelsen for skole- og universitetsundervisning alene er målrettet en bestemt type uddannelsessystem, der findes i alle medlemslande – uafhængigt af de særlige nationale forskelle.
Med andre ord har den danske praksis, der hidtil alene har været udviklet gennem administrativ praksis og ikke lovtekst, været for bred. Indskrænkningen er derfor nødvendig for at bringe Danmark i overensstemmelse med EU-retten.
Betingelser for fritagelse – præcisering
For at momsfritagelsen af undervisning kan finde anvendelse, skal følgende betingelser være opfyldt:
Undervisningen må ikke være specialiseret i afgrænsede emner. Ydelsen skal i sig selv medføre en overførsel af viden og færdigheder inden for en bred og varieret mængde emner.
Der skal ske en løbende uddybning og udvikling af denne viden og disse færdigheder hos eleverne, efterhånden som de skrider frem og specialiserer sig i forskellige dele af uddannelsessystemet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at specialiseret undervisning, som udbydes af tredjemand, indgår som et led i et samlet uddannelsesforløb på en skole eller et universitet.
Undervisningen må ikke være af ad hoc-karakter.
Der må ikke være tale om aktiviteter af rent rekreativ karakter. Skattestyrelsen tolker dette som fritidsaktiviteter, der ikke har relevans for arbejdslivet – fx familieaktiviteter, motion og bevægelse, friluftsliv, musik, sang eller drama. Undtagelsen er undervisning på efterskoler og højskoler, der fortsat er fritaget.
BEMÆRK: Faglig uddannelse er fortsat fritaget for moms, men er klassificeret som kulturelle ydelser.
Hvordan kan Grant Thornton hjælpe
Har du behov for hjælp med dit momssetup eller generelt brug for rådgivning vedrørende ændringerne, er du meget velkommen til at række ud til vores afdeling for indirekte skatter:
I publikationen ’Personalegoder – Skat og Moms 2025’ kan du læse om de skatte- og momsmæssige regler, der gælder for personalegoder der stilles til rådighed for medarbejderne i en virksomhed. Herunder beskatning af personalegoder, hvilke der er indberetningspligt på samt om der er fuld fradragsret, delvis fradragsret eller ingen fradragsret for moms.
Lovforslag om lempelser af generationsskifte for erhvervsvirksomheder
Regeringen har fremlagt et lovforslag, der forbedrer vilkårene ved overdragelse af familieejede virksomheder til næste generation. Bo- og gaveafgiften sænkes, og nye muligheder for ejendomsvirksomheder introduceres. Læs her, hvad lov-forslagets ændringer kan betyde for dig og din familieejede virksomhed.